Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Den næste Magnussen på vej? Vesti henter podieplads og udbygger føring i Formel 2

Den næste Magnussen på vej? Vesti henter podieplads og udbygger føring i Formel 2
Den næste Magnussen på vej? Vesti henter podieplads og udbygger føring i Formel 2Profimedia
Racerkøreren Frederik Vesti blev søndag formiddag nummer tre i Formel 2-løbet i Østrig. Dermed udbyggede Vesti sin føring i den samlede stilling i klassen, som er niveauet lige under kongeklassen Formel 1.

Vesti lå længe til at vinde løbet ganske sikkert, men en periode med safetycar gjorde, at andre konkurrenter kunne få friskere og hurtigere dæk på til sidst i løbet, og på de sidste omgange blev Vesti overhalet to gange.

Det var Arthur Leclerc, som var skyld, at feltet blev samlet, da han tabte et af sine baghjul efter et pitstop.

På det tidspunkt havde Vesti været inde til et pitstop for at få friske dæk på, og danskeren var på vej op i feltet og havde kurs mod førstepladsen.

Vesti startede som toer i løbet, men fik en drømmestart og lå allerede forrest inden første sving.

Da perioden med safetycar sluttede, lå Vesti igen i front, men lidt længere tilbage var der kørere, som havde fået mere friske og hurtigere dæk på end danskeren.

Han måtte derfor se sig overhalet af hollandske Richard Verschoor, som vandt løbet, samt japanske Ayumu Iwasa.

Vestis nærmeste konkurrent i den samlede stilling, franske Théo Pourchaire, blev nummer syv i søndagens løb.

Vesti er noteret for 115 point halvvejs i sæsonen. Pourchaire har 105 point, mens Iwasa er treer med 101 point.

Danskeren er noteret for tre løbssejr i denne sæson. To af dem er hentet i hovedløbet, som køres om søndagen i en løbsweekend. Vesti har ligeledes vundet et sprintløb, som køres om lørdagen.