Desperat tennis-stjerne risikerer at gå glip af OL grundet flyve-forbud
Magda Linette, har beskrevet sine problemer på sociale medier, hvor hun fortæller, at hun i øjeblikket ikke har nogen mulighed for at komme til Paris, før 'flyveforbuddet' introduceres forud for fredagens åbningsceremoni.
Linette, der ligger nr. 48 på verdensranglisten skriver på X: "Hey, hvad gør du, når du ikke har nogen venner med et privatfly, og WTA udsætter din sidste kamp, så du ikke har nogen chance for at flyve til Paris til OL, før luftzonen lukker? ”
Linette skal efter planen spille i mod landsmanden Magdalena French i finalen i Prague Open fredag morgen, dagen før hendes første kamp ved OL.
En flyveforbudszone på størrelse med Belgien vil blive indført time før fredag aftens åbningsceremoni i et forsøg på at øge sikkerheden før arrangementet.
Men for atleter, der endnu ikke er i Paris, har flyve-forbuddet hæmmet deres forberedelser forud for begivenheden.
Linette står til at skulle møde den russiske teenager, Mirra Andreeva søndag morgen. Vinderen kan få en svær opgave i runde to, hvor Wimbledon-finalisten Jasmine Paolini formentlig venter, hvis hun slår Ana Bogdan.