Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Det kvindelige dartikon Fallon Sherrock ryger i første runde af VM

Det kvindelige dartikon Fallon Sherrock ryger i første runde af VM
Det kvindelige dartikon Fallon Sherrock ryger i første runde af VMProfimedia
Dette års VM blev ikke noget nyt stort eventyr for den engelske dartspiller Fallon Sherrock.

Ricky Evans sørgede med en sejr på 3-1 sent tirsdag aften for, at 28-årige Fallon Sherrock allerede røg ud i første runde.

Sherrock blev i 2019 den første kvindelige dartspiller, som vandt en kamp ved VM. Det år nåede hun helt til tredje runde, men måtte se sig besejret af Chris Dobey.

Hendes popularitet i arenaen Alexandra Palace i London, hvor turneringen afholdes hvert år, er stor. Men Evans mener, at tilskuerne har et forkert billede af Fallon Sherrock.

"Publikum indser ikke, hvor god hun er. Jeg har ondt af hende. Publikum hepper på hende, fordi hun er kvinde."

"Jeg vidste, det ville blive svært. Fallon var den bedste spiller. Jeg kom videre, og det er jeg glad for", siger han ifølge dpa.

Ud over Fallon Sherrock var Beau Greaves og Lisa Ashton på deltagerlisten ved dette års VM, men ingen af dem slap videre fra første runde.

VM i dart, der officielt kaldes PDC World Darts Championship, slutter 3. januar.