Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Djokovic viser storform før Australian Open med finaleplads i Adelaide

Ritzau
Djokovic viser storform før Australian Open med finaleplads i Adelaide
Djokovic viser storform før Australian Open med finaleplads i AdelaideProfimedia
Novak Djokovic viste god tennisform før grand slam-turneringen Australian Open senere i januar. Den 35-årige serber besejrede lørdag russiske Daniil Medvedev med cifrene 6-3, 6-4 og nåede dermed finalen i ATP-turneringen Adelaide International 1.

Undervejs i kampen, der varede halvanden time, var Djokovic bedst, når de vigtige point skulle afgøres.

Djokovic fik sig dog også en forskrækkelse, da han mod slutningen af første sæt pludselig kunne mærke noget i det ene baglår. Han brugte tid på at strække ud og efterfølgende få lægehjælp.

"Heldigvis var det ikke noget alvorligt. Hvis det havde været det, så kunne jeg ikke have spillet videre. Jo længere kampen varede, desto varmere blev benene, som til sidst ikke generede mig, så forhåbentligt er alt godt søndag", siger Djokovic i vinderinterviewet.

I søndagens finale skal Djokovic møde den 22-årige amerikaner Sebastian Korda, som kun nåede at spille lidt over et sæt mod japanske Yoshihito Nishioka.

Korda vandt første sæt 7-6 og førte 1-0 i andet sæt, inden Nishioka trak sig med en skade i hoften. I første runde var det Nishioka, der slog Holger Rune ud.