Dobbeltørnen der deler vandene: Forstå problematikken forud for schweizisk-serbisk gyser

Da Schweiz og Serbien tørnede sammen ved VM-slutrunden i Rusland for fire år siden, var der for flere af spillerne mere på spil end ved første øjekast. For på det schweiziske landshold var Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka begge profiler.

Både Shaqiri og Xhaka har nemlig kosovo-albanske rødder, førstnævnte er sågar født i Zhegër i det, der i dag er et selvstændigt Kosovo. Begges familier forlod Kosovo i starten af 90’erne, netop som krigene i det nu forhenværende Jugoslavien begyndte at tage fart, særligt i Bosnien.

Naboerne mod nord, Serbien, har dog aldrig har anerkendt den kosovoske selvstændighed, og derfor kan Serbien per automatik ikke møde Kosovo i UEFA-regi. Der er dog intet, der står i vejen for at serberne møder det schweiziske landshold, hvor føromtalte Shaqiri og Xhaka altså stadig spiller.

For fire år siden blev det til en schweizisk sejr på 2-1, de to schweiziske mål scoret af henholdsvis Xhaka og Shaqiri. Begge fejrede de deres scoringer med et helt bestemt håndtegn, som satte sindene i kog i Beograd. Fejringen kastede en bøde på cirka 75.000 kroner af sig for de to schweizere – og i øvrigt en bølge af kritik fra serbiske medier.

Fredag mødes de to mandskaber så igen. Shaqiri og Xhaka er som bekendt stadig med for Schweiz, og i dagene op til mødet er det schweiziske fodboldforbund angiveligt blevet bombarderet med interviewforespørgsler fra både serbiske og kosovoske medier, der har ønsket at tale med Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka.

Men hvad handler problematikken i det hele taget om? Hvad betyder håndtegnet, og hvorfor var det så ømt et punkt for serberne, da Shaqiri og Xhaka lavede håndtegnet i Rusland?

En kamp om symbolet

Ifølge Zlatko Jovanovic, som er ph.d. i historie og senioranalytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet med speciale i netop Balkan, er det en problematik, der har sit afsæt for flere hundrede af år siden.

Symbolet, som håndtegnet skal forestille, kaldes en dobbeltørn, og oprindelsen er faktisk hverken serbisk, kosovosk eller albansk. For første gang, symbolet for alvor blev brugt i Balkanområdet, var nemlig helt tilbage i det 11. århundrede, da det Byzantinske Rige begyndte at benytte symbolet på blandt andet våbenskjold.

”De her to hoveder, der kigger til hver sin side, symboliserer, at man forener to ting, der i udgangspunktet er modsætninger. For i middelalderen, både i Byzans og egentlig også her i Danmark, har man nogle verdslige herskere, der siger, at de faktisk forener Gud med folket,” fortæller Zlatko Jovanovic om dobbeltørnens betydning.

I flere hundrede år var dobbeltørnen ikke relevant, da store dele af Balkan var underlagt Osmannerrigets herredømme, men da nationalbevægelser i området blusser op i 1800-tallet, begynder disse bevægelser at lede efter historiske symboler til at retfærdiggøre, at man skal have en nationalstat.

”Så tager man nogle symboler fra før Osmannerne, og det er altså blandt andet dobbeltørnen. Men man siger jo ikke, at man igen skal være Byzans. Nu siger man i stedet, at man skal være Serbien, Albanien, Bulgarien, osv. Og de bruger alle sammen det samme symbol, for det var det eneste symbol, der rigtigt fandtes fra før Osmannernes tid,” forklarer Zlatko Jovanovic.

Da Albanien i 1912 opnår selvstændighed, adopterer de et flag, som ifølge legenden først blev hejst af nationalhelten Skënderbeu, da han i midten af 1400-tallet formåede at holde osmanniske invasionsstyrker stangen i længere tid. Et mørkerødt flag med en sort dobbeltørn.

”I den forbindelse bliver symbolet relevant igen, for nu er der pludselig flere, der bruger det. Serberne bruger også dobbeltørnen på både deres flag og i deres våbenskjold, så på den måde bliver det en kamp om symbolet – om symbolet er serbisk eller om det er albansk,” kommer det fra Zlatko Jovanovic.

Idéen om et større Albanien

Den skarpe observatør vil måske indvende, at det kosovoske flag ikke har nogen dobbeltørn. Men 92 procent af landets indbyggere er etniske albanere, og det er altså også denne etniske gruppe, Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka tilhører.

Derfor vil man ifølge Zlatko Jovanovic ganske ofte se både det albanske og det kosovoske flag hænge i flagstængerne i det bjergrige Kosovo, ligesom man i øvrigt også vil kunne se det samme i flere andre lande end Albanien, eksempelvis i det nordvestlige Nordmakedonien, hvor der også er mange etniske albanere.

Disse områder med store albanske befolkninger er af albanske nationalister ofte blev kaldt Storalbanien. Idéen om ét stort, forenet Albanien med områder i det nuværende Albanien, Kosovo, Nordmakedonien, Serbien, Montenegro og Grækenland.

Ifølge Zlatko Jovanovic vil brugen af dobbeltørnen som symbol derfor også af nogle bliver set som en helt særlig provokation med en større og slet skjult dagsorden.

”Nogle serbere opfatter det per automatik som en støtteerklæring til forsøget på at skabe et Storalbanien. Men vi kan ikke vide, om det rent faktisk er tilfældet, for mens vi i Danmark har ét flag, der både symboliserer staten og nationaliteten, så har man i Kosovo lidt et flag til hvert, da statsflaget ikke rigtigt symboliserer den albanske nationalitet,” forklarer Zlatko Jovanovic.

En forlængelse af krigen

Det er ikke kun opgøret mellem Schweiz og Serbien ved VM i 2018, der har bragt sindene i kog.

Også da Serbien og Albanien mødtes i en EM-kvalkamp i 2014, hvor Danmark i øvrigt var i gruppe med de to Balkanlande, kogte det over.

Her levererede en drone således et flag til banen, hvorpå netop Storalbanien var afbildet. Det endte i et større slagsmål og adskillige baneløbere på Partizan Stadium i Beograd, og optrinnet endte i sidste ende med at koste Serbien et skrivebordsnederlag på 3-0.

Selvom Albanien aldrig var en del af Jugoslavien, og derfor heller ikke oplevede krigens rædsler på egen grund i løbet af 90’erne, så kunne de dog ikke desto mindre se etniske albanere være udsat for flere krigsforbrydelser begået af Slobodan Milošević’ regime. Og det fylder stadig ifølge Zlatko Jovanovic.

”Sport er jo følelser til at begynde med, men i de her opgør er der ligesom et ekstra lag for alle parterne, fordi det er så få år siden, der var krig. Opgør mellem involverede nationaliteter bliver derfor lidt en forlængelse af en krig, som ikke engang helt er afsluttet endnu,” fortæller Zlatko Jovanovic.

Derfor er sport og politik i en forstand uadskilleligt i det tidligere Jugoslavien og i Albanien. Zlatko Jovanovic påpeger, at de to ting absolut også blandes sammen i resten af verden, også Danmark, men at sport måske bliver brugt endnu mere politisk i lande som Serbien, Kosovo og Albanien, end det gør mange andre steder i verden.

Han forventer da også, at det igen vil trække forsider, kritik og politiske udtalelser, hvis fredag skulle byde på en gentagelse af scenerne fra Kaliningrad i 2018. Sikkert er det i hvert fald, at dobbeltørnen fortsat vil dele vandene i Vestbalkan.