Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Done dansker-deal: Dolberg skifter til Anderlecht på fireårig kontrakt

Ritzau
Opdateret
Den danske landsholdsangriber er klar til belgisk fodbold.
Den danske landsholdsangriber er klar til belgisk fodbold.Profimedia
Fodboldspilleren Kasper Dolberg, som er noteret for 40 landskampe, skifter til Anderlecht. Det oplyser den belgiske klub på Twitter.

Angriberen har fået en fireårig kontrakt.

Dolberg skifter til Anderlecht fra Nice i Frankrig. I den seneste sæson var Dolberg uden succes udlejet til både Sevilla i Spanien og tyske Hoffenheim.

I Anderlecht bliver Dolberg en del af en mindre danskerkoloni. Klubben trænes af danske Brian Riemer, mens Jesper Fredberg er fodbolddirektør i Anderlecht. I truppen er i forvejen offensivspilleren Anders Dreyer.

"Jeg glæder mig meget til at komme til Anderlecht. Det var ikke en svær beslutning at skifte til en sådan stor klub," siger 25-årige Dolberg til klubbens hjemmeside.

"Jeg har altid kendt til Anderlecht, og jeg tror, at jeg passer til projektet og klubbens spillestil. Efter lange snakke med både Jesper og træneren har jeg en god fornemmelse omkring projektet. Jeg ville gerne til en klub, hvor jeg føler mig tilpas, og hvor jeg føler, at der er noget, som kan vindes. Det er derfor, jeg er kommet her," siger Dolberg.

Efter at have været en ganske pæn succes i hollandske Ajax skiftede Dolberg til Nice i 2019, men i den franske klub blev han aldrig den store succes.

I første halvdel af sidste sæson var han udlejet til Sevilla, men Dolberg fik begrænset med spilletid, og opholdet sluttede før tid. I sidste halvdel af sæsonen blev Dolberg så udlejet til Hoffenheim, men her gentog historien sig. Få mål og få minutter på banen.

Dolberg er noteret for 40 landskampe, hvor det er blevet til 11 mål. Hans seneste landskamp fandt sted ved VM-slutrunden i Qatar i vinters.

Prisen skal være på omkring de 38 millioner kroner.

Dolbergs statistikker pr. sæson
Dolbergs statistikker pr. sæsonFlashscore