Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund hapser 16-årigt stortalent i den belgiske storklub Anderlecht

Simon Lindgren
Julien Duranville træner med Anderlecht på Jysk Park i Silkeborg.
Julien Duranville træner med Anderlecht på Jysk Park i Silkeborg.Belga/SIPA/Ritzau Scanpix
Borussia Dortmund har allerede mange unge talenter i truppen, men nu tilføjer det et talent mere.

Der er kommet mange store spillere ud af talentfabrikken i Anderlecht. Blandt andet har spillere som Vincent Kompany, Romelu Lukaku og Youri Tielemans alle fået deres fodboldopdragelse i den belgiske hovedstadsklub.

Nu har Anderlecht så solgt et purungt kæmpetalent til den tyske storklub Borussia Dortmund. Der er tale om den blot 16-årige offensivspiller Julien Duranville. Det bekræfter Dortmund på sin hjemmeside.

Selv om Duraville først fylder 17 år til maj, så har han allerede været involveret i seks kampe i den bedste belgiske række i denne sæson. Han har derfor allerede stiftet bekendtskab med seniorfodbold.

Borussia Dortmunds sportsdirektør Sebastian Kehl er da også yderst tilfreds med, at klubben har formået at tilknytte den unge belgier.

”Vi er utroligt glade for, at Julien og hans familie har valgt, at han fremover skal bære Dortmund-trøjen.”, fortæller Sebastian Kehl til Dortmunds hjemmeside og fortsætter:

”Julien er en hurtig, teknisk stærk og kreativ kantspiller, som vi ser et stort potentiale i.”

Den nuværende sportsdirektør og tidligere Dortmund-anfører er da også sikker på, at Dortmund, som flere gange har bevist, at de forstår at omdanne talenter til verdensstjerner, kan det præge Julien Duranvilles karriere i en positiv retning.

”Vi vil gerne arbejde sammen i de kommende år for at udnytte og udvikle potentialet, som vi har allerede bevist flere gange tidligere med unge talenter. Vores hovedfokus er nu på at integrere Julien i vores professionelle trup og det nye miljø så hurtigt som muligt og gradvist bringe ham op på Bundesligaen-niveau.”, siger Kehl.

Borussia Dortmund spiller næste Bundesliga-kamp søndag mod Bayer Leverkusen.