Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dramatiske scener i Tour de Ski-finale: Svensk vinder kollapser på målstregen

Andreas Würtz Adamsen
Dramatiske scener i Tour de Ski-finale: Svensk vinder kollapser på målstregen
Dramatiske scener i Tour de Ski-finale: Svensk vinder kollapser på målstregenMarco Bertorello/AFP
Det endte noget ubehageligt for svenske Frida Karlsson, da syvende og sidste etape af Tour de Ski søndag formiddag blev afviklet. Den 23-årige svensker endte ganske vist som samlet vinder, men på målstregen faldt svenskeren helt sammen.

Der blev klatret ubehageligt mange højdemeter i langrendsskiene, da syvende og afsluttende etape af sæsonens Tour de Ski søndag formiddag blev kørt hos kvinderne. Her skulle Alpe Cermis forceres, som det har traditionen på sidste etape af Tour de Ski siden 2007.

Efter 10 benhårde kilometer kunne franske Delphine Claudel, der var blandt forhåndsfavoritterne, række armene i vejret og fejre en klar sejr. Til gengæld gik det noget værre for de to kvinder, der før søndagens etape lå nummer et og to. Norske Tiril Udnes Weng smed således sin andenplads, da finske Kerttu Niskanen trak fra på den afgørende kilometer, mens svenske Frida Karlsson blot blev nummer 15.

Den 23-årige svensker, der før dagens etape var suverænt i førersædet, endte med at tage den samlede sejr med 33 sekunder, den mindst sejrsmargen siden Therese Johaugs sejr i 2014, men Karlsson måtte æde sig selv totalt.

Derfor kollapsede den unge svensker fuldkommen på målstregen, og der gik flere minutter, uden at svenskeren rejste sig. Hvad der helt præcist skete med Karlsson, er endnu uvist, men ifølge SVT modtog svenskeren behandling på målstregen i længere tid, inden hun blev flyttet til et behandlingsrum tæt på målstregen.

Her skulle den samlede vinder af årets Tour de Ski efter sigende være i kontakt med læger, hvorfor det altså lyder til, at Karlsson heldigvis er ved bevidsthed. De seneste meldinger fra SVT går således på, at det svenske stortalent drikker blåbærsuppe for at samle energi.

Sejren i Tour de Ski er Karlssons hidtil største individuelle triumf og hendes ottende individuelle World Cup-sejr, efter Karlsson i marts 2020 vandt karrierens første World Cup-triumf i Oslo. I den samlede World Cup-stilling i denne sæson, er 23-årige Karlsson i øjeblikket på andenpladsen efter norske Tiril Udnes Weng. 

21. januar løbes der på ny langrend, når der er sprint på programmet i italienske Livigno.