Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ecuador slog nemt Qatar efter kontroversiel annullering og en hårdt spillet kamp

Søren Jakobsen
En slagen Bassam Al Rawi efter et klart nederlag til værterne fra Qatar.
En slagen Bassam Al Rawi efter et klart nederlag til værterne fra Qatar.Kirill KUDRYAVTSEV / AFP
Så er vi da i gang! Værterne fra Qatar var gæstfri og blev nemt slået af Ecuador i en kamp, der var skæmmet af en masse grimme tacklinger og sjældent særligt godt spil.

Aldrig har der været så stormomsust en optakt til et VM, men klokken 17.00 dansk tid gik det løs på Al Bayt Stadium efter en lidt...speciel ceremoni til at varme op til opgøret mellem værterne og Ecuador. Og vi fik en intens start på slutrunden, da Enner Valencia noget kontroversielt fik annulleret en scoring på hovedet. Man kan dog argumentere for at den mildest talt slingrende Saad Al Sheeb lige præcis slap korrekt for at inkassere et hurtigt mål, da det efter nogle eftersyn lignede en smal offside.

Valencia fik dog revancheret sig selv med to flotte mål i en første halvleg, hvor Qatar fik udstillet deres mangler som hold på tydelig vis. Opspillet begrænsede sig til lange bolde tyret fremad, som ingen adresse havde. Og forsvaret blev gentagne gange sat til vægs på dybe fra de noget skarpere ecuadorianere.

Kort før pausen brændte Qatar på en meget sjælden god aktion offensivt en kæmpe chance, da den unge Almoez Ali formåede at sende sit hovedstød forbi mål.

Anden halvleg var bestemt ikke pengene værd, nogle ville kalde det en ørkenvandring, selvom de sporadiske fans på lægterne prøvede med det islandske "HU!" og generelt hoppede livligt. Ecuador holdt sig til at danse, men det havde de også mest grund til.

Kampen endte derfor ubesværet 2-0 til Ecuador, der fik en fin start på deres slutrunde og sparede på kræfterne efter pausen. Qatar har en tur op ad bakke herfra.