Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Effektive Silkeborg straffer Randers' uskarphed

Flashscore
Opdateret
Effektive Silkeborg straffer Randers' uskarphed
Effektive Silkeborg straffer Randers' uskarphedProfimedia
Silkeborg besejrede på udebane Randers med 2-0 efter to scoringer fra gæsterne i anden halvleg.

Der var skarphed til forskel, da Silkeborg IF søndag eftermiddag tog en udesejr over Randers FC2-0 i Superligaen.

Hjemmeholdet var ellers i store perioder bedst og skabte flest muligheder, men kvaliteten i afslutningerne manglede.

Det gjorde den til gengæld ikke hos Silkeborg, der med to scoringer i anden halvleg kendte sin besøgelsestid.

Sejren er den tredje i den nye superligasæson til Silkeborg, der dermed overtager førstepladsen. Både FC København og Brøndby IF kan dog gå forbi jyderne senere søndag.

Randers har efter sæsonens fire første kampe indsamlet syv point og ligger nummer seks.

Værterne kom fra kampens start ud over stepperne, tog initiativet på bolden og pressede Silkeborg højt.

Det virkede, og det var ikke meget, som gæsterne havde at komme med i kampens indledning, mens Randers tilspillede sig flere fine muligheder.

Efter små 20 minutter kom værterne for alvor tæt på, da Silkeborgs Tonni Adamsen reddede gæsterne på målstregen efter et kronjysk hjørnespark.

Randers - Silkeborg - Spiller-karakterer
Randers - Silkeborg - Spiller-karaktererFlashare

Ti minutter senere brændte det igen på i Silkeborgs ende. Norman Campbell brød igennem for hjemmeholdet, men den frie afslutning i gæsternes felt manglede den sidste kvalitet.

Derfra vågnede Silkeborg og kom bedre med i opgøret.

Kort inde i anden halvleg viste gæsterne den kynisme, som hjemmeholdet manglede i første halvleg.

Randers-midtstopperen Wessel Dammers tøvede på en lang dybdebold. Den blunder udnyttede Ramazan Orazov til at sende bolden i nettet.

Kampen havde ændret karakter, og det var nu et langt mere jævnbyrdigt opgør.

Her blev skarpheden afgørende, og den havde gæsterne. Halvvejs inde i anden halvleg blev føringen fordoblet.

Jens Martin Gammelby blev spillet i dybden, og højrebacken sendte på førsteberøringen et fladt indlæg i feltet. Her kom holdkammeraten Younes Bakiz akkurat forrest og dirigerede med en inderside bolden i mål.

Oven på 2-0-scoringen trak gæsterne sig længere tilbage på banen.

Randers genfandt initiativet, men værterne formåede ikke at skabe de samme store chancer, som var blevet misbrugt tidligere i opgøret.