Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Efter EM-guld: Team Danmark belønner curlingkvinder

Ritzau
Efter EM-guld: Team Danmark belønner curlingkvinder
Efter EM-guld: Team Danmark belønner curlingkvinderOLI SCARFF/AFP
Anført af skipper Madeleine Dupont sikrede curlingkvinderne i slutningen af november den første danske guldmedalje i sporten siden 1994.

Og det bliver nu belønnet med støtte fra Team Danmark, meddeler Dansk Curling Forbund i en pressemeddelelse. Den mistede man ellers efter OL i 2018.

"Der er taget gode initiativer i forbundet med blandt andet etablering af en ny landsholdsstruktur, som er den helt rigtige vej at gå, for den internationale konkurrence bliver hele tiden skærpet. Samtidig viser EM-guldet et spændende potentiale, som vi glæder os til at følge tæt," siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.

Henrik Christoffersen, bestyrelsesformand i Dansk Curling Forbund, hylder Dupont og holdkammeraterne for at have vist en kæmpe vilje for at få succes trods meget små økonomiske midler.

"Genoptagelsen af samarbejdet med Team Danmark er fantastisk for spillerne, men vi skal fortsat arbejde videre med at få en stærkere økonomi bag elitearbejdet," siger Christoffersen.

De guldvindende kvinder betalte selv en del af turen til EM i nordsvenske Östersund, fordi økonomien i Dansk Curling Forbund ikke rakte til at finansiere det hele.

Alle guldholdets medlemmer har meldt sig klar til at blive til og med OL i 2026.