Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Egyptisk storklub køber dansk angriber og slår salgsrekord

Ritzau
Egyptisk storklub køber dansk angriber og slår salgsrekord
Egyptisk storklub køber dansk angriber og slår salgsrekordProfimedia
Den tidligere AaB-angriber Wessam Abou Ali skifter fra svenske Sirius til den egyptiske storklub Al Ahly.

Det skriver begge klubber torsdag på deres hjemmesider.

25-årige Abou Ali skiftede i sommer et vellykket ophold i Vendsyssel FF ud med Sirius fra den bedste svenske række.

Her nåede danskeren at bidrage med 11 mål i 17 kampe, inden Al Ahly nu har slået salgsrekorden i Sirius. Ifølge fodboldmediet bold.dk betaler egypterne et beløb svarende til omkring 15 millioner kroner for angriberen.

"Dette salg er en milepæl for Sirius Fotboll. Det er klubbens største salg nogensinde, og det er helt i tråd med vores strategi at øge indtægterne over tid for at kunne investere i at blive bedre sportslig", siger Sirius-direktør Christer Abrahamsson til klubbens hjemmeside.

Abou Ali fik en stor del af sin fodboldopdragelse i AaB. For førsteholdet blev det til 31 kampe og fire mål. Han har også været forbi Silkeborg IF, hvor det blev til 13 kampe og tre scoringer.

Størst succes herhjemme har Abou Ali haft i Vendsyssel FF. Her blev det til 29 mål i 66 optrædener.