Fodbold er et spil i en rivende udvikling. Der kommer stadigt flere og flere penge i sporten og klubberne kæmper en ihærdig kamp for at følge med udviklingen.
I Danmark er der kommet flere og flere udenlandske ejere, som ser gode forretningsmæssige fiduser i det danske marked, da udviklingspotentialet er stort. Det er dog langt fra alle, der er jublende lykkelige over, at klubberne kommer længere væk fra foreningens værdier.
Derfor har der i den seneste tid været meget snak om, at man i Danmark kunne kigge på at efterligne den 50+1-regel, som man har i Tyskland.
Hvad er 50+1-reglen?
Overordnet betyder 50+1 reglen, at foreningen skal være i besiddelse af mindst 50% plus en ekstra af stemmeandelene i klubber, der er organiserede som et kapitalselskab. Det skal de for at sikre flertal ved afstemninger.
Majoriteten af stemmerne er altså moderforeningens, og det skal være med til at fastholde klubbens identitet og sportslige værdier.
Frederik Bruhn, der er en af Danmarks førende sports- og fodboldadvokater, forklarer 50+1-reglen således:
”Man vedtager, at majoriteten af en professionel fodboldklub skal være ejet af foreningen, som har licensen til at spille kontraktfodbold. Foreningen udlåner herefter licensen til det professionelle fodboldselskab. Hvis man så har denne 50+1-regel, så skal det være foreningen, der ejer aktiemajoriteten i det professionelle selskab, og det er den struktur, man har i Tyskland.” fortæller Frederik Bruhn.
Politisk opbakning til strukturen
I Danmark er der i de senere år kommet flere og flere investorer, som har købt aktiemajoriteten i de danske klubber. Senest var det Brøndby, som blev opkøbt af Global Football Holding (GFH) tilbage i efteråret 2022 til stor frustration for mange fans og medlemmer.
Der er da også mange skrækhistorier fra Danmark, hvor en investor har købt aktiemajoriteten i en klub, hvorefter det er gået voldsomt skidt for klubben. Det kan blandt andet ses ved situationen i Esbjerg, som nu spiller i 2. Division og senere Jammerbugt, som gik konkurs blot kort tid efter, en udenlandsk investor havde overtaget klubben.
Sådanne historier har formentlig skabt en frygt i danske fans, og, derfor har flere kigget mod den tyske model og den eventuelle mulighed for at kunne indføre en lignende 50+1-regel i dansk fodbold.
DR lavede i starten af august en artikel, hvor de kunne berette om, at 14 ud af 18 fanklubber ønsker at afsøge muligheden for at indføre 50+1-reglen.
Herefter forhørte DR sig hos flere politikere om netop det emne. Og de mener alle, at der skal holdes et vågent øje med den udvikling, der foregår med udenlandske investorer, og at 50+1-modellen er interessant.
”Vi synes, det er en rigtig fin model, men vi har ikke en endelig løsning på det,” siger Charlotte Bromann Mølbæk, idrætsordfører for SF, til DR.
”50+1 kan være én af flere løsninger. Man kender den fra Tyskland, og det, jeg bliver nysgerrig på, er, hvordan det går i Tyskland. Hvilke plusser og minusser der er i forhold til klubbens muligheder for at tiltrække kapital,” fortæller Lean Milo, kulturordfører for Moderaterne, til DR.
Er det overhovedet muligt?
De danske politikere er altså ret så interesseret i 50+1-reglen. Men kan så stor en strukturel ændring i dansk fodbold overhovedet lade sig gøre? – Det er ikke alle, der mener det.
Ifølge Frederik Bruhn vil det være et væsentligt værdi- og principskifte, hvis en 50+1-model, som de har kørt med i Tyskland siden 1998, skulle blive indført i Danmark.
”Det vil betyde, at foreningen kommer til at bestemme, og det vil således være foreningens og breddefodboldens værdier, som også vil præge det professionelle selskab. 50+1 reglen betyder jo at kontrollen holdes tæt på græsrødderne i foreningen.” fortæller Frederik Bruhn.
Selvom politikerne kan se fordele i 50+1-reglen, så kommer Frederik Bruhn med dårlige nyheder til dem, der gerne ser den samme struktur i Danmark. Han kan nemlig se flere ulemper end fordele ved modellen, og samtidig mener han, at det på ingen måde er muligt at indføre strukturen i Danmark nu.
”For det første ville det være med til at bremse udviklingen i dansk fodbold. For det andet er det på ingen måde muligt. Vi er langt forbi det punkt, hvor det rent praktisk kan lade sig gøre at indføre 50+1-reglen i Danmark.” siger Frederik Bruhn, som uddybende fortæller, at det ville være alt for dyrt for klubbernes medlemmer at overgå til sådan en struktur:
”Foreningerne har ganske enkelt ikke penge til at købe klubberne tilbage. Hvis man tager et eksempel som Brøndby, som blev overtaget af GFH. GFH har investeret mange penge i klubben. Hvis man så forestiller sig, at foreningen skulle købe GFH og Jan Bech Andersen ud af klubben, så står foreningen med et kæmpe finansieringsproblem.”
Det økonomiske aspekt gør, at det er ganske usandsynligt, at 50+1-reglen kan blive til noget i Danmark. Derudover mener Frederik Bruhn også, at det kan gå ud over dansk fodbolds konkurrencedygtighed på internationalt plan, hvis man begrænser muligheden for investorer.
”50+1-reglen er udtryk for en lidt gammeldags forståelse af fodbold. Hvis det er det, man gerne vil, så må man også affinde sig med, at vores elitefodbold og landshold bliver dårligere, og vi vil ikke kunne følge med de andre europæiske lande.” siger Frederik Bruhn og fortsætter:
”De penge, der bliver investeret i de professionelle fodboldselskaber fra investorer, er jo med til at finansiere udviklingen. Og hvis det sker på den rigtige måde, og ejerne har de rigtige intentioner, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være så farligt at få de penge ind."
Selvom flere af de danske fodboldfans kan have en frygt for, at udenlandske ejerskaber køber sig ind i klubberne, så har Divisionsforeningen taget højde for den frygt. I 2022 udsendte Divisionsforeningen nemlig en opdateret version af reglerne omkring ejerskaber.
Reglerne skal sikre, at potentielle ejere bliver vurderet, om de egnet til at eje en pågælden klub, og om de er i stand forvalte ejerskabet på ordentlig vis. Det, som Frederik Bruhn beskriver som "fit & proper".
"Med de nye regler om fit & proper for ejere og ledere i danske fodboldklubber, understøttes det i hvert fald, at vores klubber ikke ejes af hvem som helst. Og jeg anerkender, at vi skal passe på vores klubber, som alle er små kulturinstitutioner”