Eksperter: Proaktivt politiarbejde skal afhjælpe fan-ballade

Weekendens møde mellem Brøndby og FC København gav endnu et eksempel på problemer med voldelige fodboldfans, som gennem mange år har skæmmet dansk fodbold.

Voldeligt sammenstød dagen før ved en bodega og angreb på modstanderfans på selve stadion inden kampstart var en del af rammen om kampen.

Divisionsforeningen arbejder på at få ansigtsgodkendelse på samtlige stadioner, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) var hurtigt ude og love politisk opbakning til tiltaget.

Men ifølge udenlandske eksperter, som har forsket i og rådgivet om problemer med fanvold i flere lande, kigger Danmark mod de forkerte løsninger, hvis man vil problemet til livs.

Clifford Stott er professor i socialpsykologi ved Keele University i England samt direktør for en afdeling under universitetet, der sammen med politimyndigheder arbejder på at optimere og udvikle politiarbejde.

Han har gennem et par årtier forsket i fanvold og har blandt andet lavet studier om Sverige og Danmark.

Stott siger, at ansigtsgenkendelse og tribunelukning naturligvis vil holde nogle folk ude af stadioner. Omvendt fører det til yderligere fremmedgørelse af fodboldfans og vil øge foragten for politiet hos de fans, hvis adfærd man ønsker at ændre.

"Effekten bliver minimal og kommer til at gå imod arbejdet med at stoppe selve problemet, fordi man kommer til at fremmedgøre fodboldfansene endnu mere over for myndighederne," siger han.

Han har selv været med til at lave et svensk studie i 2020, som viser, at en strategi baseret på konfliktnedtrappende indsatser fra politiet, i stedet for magtanvendelse, sammen med dialog og faninvolvering viser langt bedre resultater i forhold til at komme problemet til livs.

Og det er ifølge ham langt billigere at sætte ind der end at skulle efterforske og retsforfølge ballademagere.

Fra 1970'erne og frem var der store problemer i England med hooliganisme. Der er fortsat problemer, men ikke i et omfang, som man ser i Danmark, hvor det set udefra kan synes ude af kontrol. Og hvor myndighederne kan synes rådvilde.

Geoff Pearson fra University of Manchesters jurafakultet har skrevet ph.d. om fodboldvold helt tilbage i 90'erne og har siden ageret som rådgiver og sparringspartner for både politiet, FIFA, UEFA og andre interessenter.

Han mener som Stott, at de danske myndigheder griber problemet forkert an, hvis de tror, at ansigtsgenkendelse og lukning af tribuneafsnit er vejen frem.

Til gengæld slår han fast, at al snak om, at det er klubberne og fodboldmyndigheder, som skal løse problemet med fansene, bør forstumme. Det viser empiri fra både Tyskland, England og Holland.

"Beslutningerne om, hvordan man undgår fodboldvold, skal tages ud af hænderne på klubberne og fodboldmyndighederne. Det er de aktører ikke i stand til at løfte. Det har vi set blandt andet i England," siger han.

Ifølge ham skal det være et anliggende for politikere, myndigheder og politiet, og de skal holde sig fri af automatreaktioner og politisk retorik.

"Kollektive straffe til fans virker ikke. Det er ikke en holdbar løsning, for på et tidspunkt skal de fleste af de fans lukkes ind på stadion igen," siger Geoff Pearson.

"At holde fodboldfans væk fra kampe skader faktisk politiarbejdet, fordi politiet ikke kan se, hvem de problematiske fans er, og hvor mange de er. Det fjerner også muligheden for dialogen i opløbet, som, vi ved, er det, der giver de mest positive resultater med henblik på at reducere balladen."

Både han og Clifford Stott er faktisk forundrede over, hvorfor problemet i Danmark har vokset sig større. Ifølge begge var Danmark et land, andre i flere år skelede til, fordi man håndterede problemet på en måde, der gav håb om at reducere problemet.

Stott har selv i forbindelse med et forskningsprojekt for 15 år siden været til derby mellem Brøndby og FCK. Efterfølgende blev der ifølge ham lavet tiltag til konfliktnedtrappende politiarbejde, der i årene 2008-2012 gav løfter om varig bedring.

Men af årsager, han ikke kan forklare, ser det ud til, at den strategi er smidt i skraldespanden fra de danske myndigheder og politis side.

Han anbefaler i stedet, at man kigger mod den få år gamle rapport om konfliktnedtrappende principper i arbejdet med fodboldfans, som man i Sverige er i de tidlige stadier af, og som viser lovende indledende resultater.

Faktisk behøver man ikke en gang at kigge mod nabolandet. Man kan bare ringe og snakke med DSB.

"Et af de bedste eksempler er faktisk fra Danmark, hvor der tidligere var store problemer med fans, som smadrede tog for millioner. Men så tog DSB disse principper til sig, indsatte dialogskabende betjente i togene, og inden for relativt kort tid var problemet væk," siger Clifford Stott.

Tiltag som lukning af tribuneafsnit vil i hvert fald kun være et benspænd for politiet, mener Geoff Pearson.

"De fans, som straffes for noget, de ikke har gjort, får også mindre lyst til at hjælpe politiet," siger han og kommer igen med en appel:

"Enhver form for proaktivt politiarbejde er altid billigere end at skulle ende med at efterforske og retsforfølge folk."