Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

'En sejr i syv kampe: Danskerklub leverer sæsonens første fyring i Bundesligaen

Ritzau
'En sejr i syv kampe: Danskerklub leverer sæsonens første fyring i Bundesligaen
'En sejr i syv kampe: Danskerklub leverer sæsonens første fyring i BundesligaenProfimedia
Efter syv runder er sæsonens første trænerfyring i Bundesligaen en realitet.

Danskerklubben Augsburg oplyser således mandag aften på sin hjemmeside, at den har valgt at sige farvel til Enrico Maassen, der fik knap halvandet år på posten.

Fyringen kommer efter en sæsonstart med én sejr i syv kampe, og den faldt i september med 2-1 over Bo Svenssons Mainz.

Augsburg har i alt samlet fem point og er nummer 15 i Bundesligaen, hvilket også var slutplaceringen i sidste sæson, hvor 39-årige Maassen var kommet til som chef fra Dortmunds andethold.

U23-træner Tobias Strobl overtager styringen med førsteholdet i Augsburg, indtil man har fundet en mere permanent løsning.

Klubben har to danskere på lønningslisten i form af stopperen Frederik Winther og den alsidige Mads Valentin Pedersen, der kan spille venstreback eller på midtbanen.

Winther, der i sidste sæson var udlejet til Brøndby, har endnu kun spillet pokalfodbold i denne sæson, mens Pedersen omvendt har spillet syv af otte mulige kampe.