Engelske medier: "Disko-brillen" er de schweiziske målmænds hemmelige våben
Efter deres imponerende 2-0 sejr over Italien i ottendedelsfinalen forventes schweizerne at udgøre en hård test for Gareth Southgates tropper, og at dømme efter de seneste billeder, søger de angiveligt at få alle mulige fordele.
Billeder af Yann Sommer og Gregor Kobel, under deres seneste træning på fredag, er blevet frigivet, hvor de begge bar fremtidslignende solbriller.
Det er nu ikke nogen ny opfindelse.
Der er tale om de specielle disco-briller, som de schweiziske målmænd har benyttet ved træning siden VM i 2014.
Solbrillerne har til formål at gøre målmændene mere reaktionsparate og enhver, der tager dem på, føler, at de er på et diskotek. Man kan se alle bevægelser, fordi det hurtigt bliver lyst og mørkt. Dette skærper dine øjne og din koncentrationsevne.
Brillerne er et japansk batteridrevet design og skaber en slowmotion-effekt, når der bliver skudt til bolde, hvilket tester en målmands reflekser.
Modellen er blevet brugt af atleter i forskellige sportsgrene, herunder tennis og baseball.