Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Engelske medier: Sterling rejser fra VM-lejr ovenpå groft hjemmerøveri

Ritzau
27-årige Raheem Sterling har spillet 81 landskampe og scoret 20 landsholdsmål i karrieren.
27-årige Raheem Sterling har spillet 81 landskampe og scoret 20 landsholdsmål i karrieren.Profimedia
Et hjemmerøveri er forklaringen på Raheem Sterlings fravær i Englands ottendedelsfinale ved VM i fodbold.

Det skriver flere engelske medier søndag aften.

Ifølge BBC var offensivspillerens familie til stede, da bevæbnede røvere lørdag aften brød ind i hjemmet.

Raheem Sterling er i bekymring for sine børns tilstand rejst tilbage til England, skriver mediet desuden.

Gareth Southgate bekræfter ifølge The Sun, at Chelsea-spilleren har forladt VM-lejren, og det er uvist, om han vender tilbage.

"Vi må vente og se. Lige nu er hans prioritet naturligvis at være hos sin familie. Det bakker vi op om, og vi giver ham så meget tid, som han skal bruge," siger den engelske landstræner.

England besejrede søndag Senegal 3-0 og spillede sig videre til en kvartfinale mod den regerende verdensmester, Frankrig, lørdag.

27-årige Sterling startede inde i England første to gruppekampe ved VM og både scorede og assisterede i 6-2-sejren over Iran. Han fik genvalg i 0-0-kampen mod USA og sad siden på bænken i 3-0-sejren over Wales.

Han har været forholdsvis fast mand på Southgates hold gennem længere tid og står noteret for 20 mål i 81 kampe for England.