Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Erfaren engelsk målscorer fortsætter vild stime: 19 år i træk

Andreas Würtz Adamsen
36-årige Billy Sharp scoret langt over 100 mål for Sheffield United i løbet af karrieren.
36-årige Billy Sharp scoret langt over 100 mål for Sheffield United i løbet af karrieren. Profimedia
Da Sheffield United lørdag besejrede Huddersfield Town var det på en scoring af 36-årige Billy Sharp. Dermed fortsætter Sharp sin stime af sæsoner med minimum ét ligamål, som nu lyder på 19 sæsoner i streg.

Nogle spillere ældes med mere ynde end andre. For 36-årige Billy Sharp ser det måske rigtigt nok ud til, at alderen endelig har indhentet ham, men den erfarne engelske angriber kan stadig et eller andet i feltet.

I sidste sæson imponerede han med 14 scoringer i 39 Championship-kampe for Sheffield United, hvor han spillet siden 2015 og også indledte karrieren som professionel fodboldspiller helt tilbage i 2004.

Dengang, i sæsonen 2004-2005, blev det ikke til scoring i Sheffield United, hvor han kun fik lov at optræde to gange, men til gengæld scorede han ni gange for Rushden & Diamonds i den engelsk League Two, det fjerdebedste niveau i det engelsk ligasystem.

Mens det som bekendt kunne se ud til, at alderen er ved at indhente Billy Sharp, der i de første 15 optrædener i årets Championship ikke havde scoret en eneste gang, så fik han lørdag hul på bylden i den næstbedste engelske række.

Her mødte Sheffield United, som Billy Sharp efterhånden har spillet langt over 300 kampe for med langt over 100 mål til følge, nemlig Huddersfield Town.

Og det var lige netop 36-årige Billy Sharp, der fik dukket Huddersfield i løbet af de 90 minutters fodbold. Han fik sparket bolden i nettet, kampens eneste scoring, 1-0 til Sheffield, og dermed har Billy Sharp faktisk ikke spillet én eneste sæson som professionel uden at score minimum én ligamål i det professionelle engelske ligasystem.

To gange har Billy Sharp scoret 30 mål i League One, den ene gang for Scunthorpe United, den anden gang for Sheffield United, mens Sharps bedste Championship-sæson faldt i 2018-2019, hvor han nettede 23 gange i 40 kampe.

I Premier League er det blevet til i alt seks scoringer for Billy Sharp, der alle faldt i de to sæsoner, hvor Sheffield United senest var at finde i Premier League, mellem 2019 og 2021.

Måske får Billy Sharp endnu en sæson i Premier League, for Sheffield United indtager i øjeblikket andenpladsen i Championship, fem point foran Blackburn Rovers på tredjepladsen. Sharp har dog kontraktudløb til sommer.