Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Færøerne tanker selvtillid i Spanien: Varmer op til Danmark med første sejr i halvandet år

Ritzau
Færøerne tanker selvtillid i Spanien: Varmer op til Danmark med første sejr i halvandet år
Færøerne tanker selvtillid i Spanien: Varmer op til Danmark med første sejr i halvandet årAFP
Efter halvandet år med 12 kampe i træk uden en sejr fik Færøerne fredag tanket lidt selvtillid.

4-0 vandt færingerne over Liechtenstein i en testkamp i spanske Marbella.

Sejren kommer fire dage før, at Færøerne tirsdag gæster Danmark og Brøndby Stadion for at dyste med Kasper Hjulmands tropper.

Danmark møder inden da Schweiz i Parken lørdag aften.

Færøernes sejr blev grundlagt efter par tre minutters spil, da Klaksvik-angriberen Pætur Petersen omsatte en løs bold til 1-0.

25-årige Petersen var efter et par gode driblinger i feltet også mand for 2-0-træfferen lige inden pausen, og kort efter genstarten skiftede han rolle til oplægger, da Hillerød-profilen Adrian Justinussen øgede til 3-0.

Indskiftede Arnbjørn Svensson lukkede og slukkede i overtiden til slutresultatet.

I en anden testkamp fredag tabte Norge hjemme på Ullevaal Stadion i Oslo 1-2 til Tjekkiet.

Det 20-årige Manchester City-talent Oscar Bobb bragte nordmændene foran efter en god soloaktion, inden Slavia Prags David Zima pandede en udligning i nettet kort før pausen.

I slutfasen lynede Fiorentinas midtbanespiller Antonin Barak på et smukt udført direkte frispark og gjorde sig selv til matchvinder.

Modsat Norge skal Tjekkiet til EM til sommer. Her er tjekkerne i indledende gruppe med Portugal, Tyrkiet samt vinderen af tirsdagens playoffopgør mellem Georgien og Grækenland.