Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Færøsk "watt-monster" tager sølv ved World Cup stævne i Italien

Svend Bertil Frandsen
Færøsk "watt-monster" tager sølv ved World Cup stævne i Italien
Færøsk "watt-monster" tager sølv ved World Cup stævne i ItalienProfimedia
Færingen Sverri Nielsen, også kendt som "Watt-monstret", fik et signal om, at formen er opadgående, da han søndag besatte andenpladsen ved den anden World Cup afdeling, der blev afviklet i italienske Varese.

Sverri Nielsen var i finalen ca. tre sekunder efter sin evige rival, tyskeren Oliver Zeidler, der med det flade vand i Varese havde optimale betingelser for at understrege sin enorme styrke.

Sverri var på andenpladsen ca. fem sekunder foran japaneren Ryuta Arakawa i et generelt tyndt besat stævne, der manglede flere roere i den absolutte verdenselite i herrernes singlesculler, bl. a den olympiske mester, grækeren, Stefanos Ntouskos.

Der var også dansk deltagelse i kvindenes firer uden styrmand, hvor Astid Steensberg, Julie Poulsen, Marie Johannesen og Frida Sanggaard Nielsen måtte tage til takke med sidstepladsen.

Den næste styrkeprøve for roerne i denne sæson bliver den tredje World Cup afdeling, der traditionen tro afvikles i schweiziske Luzern fra 7-9 juli.