Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FA Cup stormøde som forvarsel på titelkampen i Premier League

Flashscore
FA Cup stormøde som forvarsel på titelkampen i Premier League
FA Cup stormøde som forvarsel på titelkampen i Premier LeaguePhoto by Paul ELLIS / AFP
Premier League-titelrivalerne Manchester City og Arsenal vil være på udkig efter en sejr over hinanden fredag aften, når de mødes i FA Cuppens fjerde runde

FA Cuppen har måske ikke helt det skær over sig, som den har haft før. Det kan man fristes til at tænke, når man ser nogle af de startopstillinger, som de største hold i de senere år har anvendt, når det gælder verdens ældste pokalturnering. Det har selvfølgelig en baggrund i et stadigt mere komprimeret kampprogram, der i denne sæson er blevet yderligere kompliceret af et på flere punkter malplaceret VM. Ikke desto mindre, så kan opgøret mellem Manchester City og Arsenal vise sig at være et lille fingerpeg om, hvordan resten af sæsonen i den bedste, engelske række kommer til at udvikle sig. 

The Citizens og The Gunners, der ligger henholdsvis nummer to og et i Premier League, er nemlig de to bedste hold i landet lige nu, og ligger derfor i hård kamp om at tage mesterskabet, med især Arsenal i fremragende form for tiden. På trods af det hårde mesterskabsræs forventes de to hold dog alligevel at tage dette møde seriøst i jagten på mere sølvtøj til kabinettet. Arsenal besejrede City i deres forrige FA Cup-møde tilbage i 2020 og en ny sejr vil sandsynligvis påvirke deres rivalers selvtillid forud for deres møde i ligaen om mindre end tre uger.

Meget står dermed på spil udover en plads i femte runde.

Manchester Citys mange muligheder

Manchester City har ingen nævneværdige skader, men Pep Guardiola vil som altid have masser af beslutninger at træffe. John Stones og Ruben Dias er fit igen, selvom sidstnævnte måske ikke risikeres efter længere tids fravær. Joao Cancelo har mistet sin plads efter en række dårlige kampe - får han en chance mod ligaens tophold?

Erling Haaland starter, men dem omkring ham er fortsat til debat.

Riyad Mahrez og Jack Grealish er de mest oplagte valg, men Phil Foden kunne være en anden mulighed, hvis han er helt klar.

Kevin De Bruyne burde også beholde sin plads, og så er spørgsmålet også om Stefan Ortega stadig er Citys ”cup-keeper”, og dermed får chancen i stedet for Ederson. Den tyske keeper var blandt andet foretrukket i tredjerunde kampen mod Chelsea, og efter den udtalte Guardiola om Ortega:

”Han er en exceptionel målmand i alle dele af spillet I målet, også med fødderne, og mod Chelsea holdt han dem fra fadet. Det er vigtigt for ham at forsætte på det niveau”.

Ederson må formentligt se kampen fra bænken
Ederson må formentligt se kampen fra bænkenAFP

Brandvarme Eddie Nketiah

Arsenal har heller ingen nye skadesbekymringer, med Gabriel Jesus, Reiss Nelson og Mohamed Elneny som de eneste fraværende.

Mikel Arteta har været i stand til at stille med sin stærkeste startopstilling mod både Tottenham og Manchester United, og bør bevare troen på de samme spillere i stedet for at risikere at miste momentum på en af de sværeste udebaner.

Arsenal er nemlig i storform for tiden og er fulde af selvtillid efter at have slået Manchester United i sidste minut på et sent mål af Eddie Nketiah.

På et pressemøde forud for kampen udtaler Mikel Arteta til Arsenals hjemmeside, på spørgsmålet om Nketiah kan blive ved med at præstere:

”Det er den udfordring vi alle har, ikke kun Eddie, til ikke at være på det samme niveau, men på et højere niveau hver eneste dag. Eddie har været meget konstant i sine præstationer, og jeg tror, han har overrasket nogle mennesker i forhold til, hvordan han reagerede på den enorme udfordring og de krav der blev stillet til ham, efter Gabriel Jesus blev skadet. Vi er sikre på, at han kan blive meget bedre, udvikle sig og stadig fortsætte med at blive bedre”.

United tegnede dog skitserne for, hvordan man skulle slå Gunners, og Pep Guardiola vil som altid have sine egne ideer at byde ind med.

Eddie Nketiah vil sikkert også gerne nedlægge den blå side af Manchester
Eddie Nketiah vil sikkert også gerne nedlægge den blå side af ManchesterAFP

 

City var meget forbedrede mod Wolves, og Erling Haaland lavede sit fjerde hattrick i sæsonen, så han bliver noget af en opgave for Arsenal. Omvendt må Arsenals offensiv, og især Eddie Nketiah strutter af selvtillid.

Hvor om alting er, bliver det spændende at se hvordan kampen udspiller sig, også set med de lidt længere briller på.

Flashscore.dks bud på reultatet bliver 2-1 til Manchester City. De har lidt mere at rotere med, og har over længere tid været vant til store kampe med kort mellemrum.