Fantomrunde sender Højgaard langt frem i OL-feltet
Thorbjørn Olesen, men lørdag løftede de danske golfspillere barren betragteligt.
Med hver sin imponerende runde på henholdsvis ni og fem slag under par kravlede de langt op i stillingen, hvor de nu kan snuse til medaljerne.
Med sin fantomrunde på 62 slag leverede Nicolai Højgaard så prangende, at han tangerede banerekorden på Le Golf National.
Inden alle de førende spillere er i klubhuset, er Nicolai Højgaard i skrivende stund placeret på en delt tredjeplads, mens Thorbjørn Olesen indtager en delt 13.-plads.
Nicolai Højgaard kan notere sig for en samlet score på 11 slag under par, mens Thorbjørn Olesen ligger i otte slag under par.
Den førende spiller, Tommy Fleetwood, som i skrivende stund er ved at færdiggøre sin tredje runde, ligger i 13 slag under par med syv huller igen.
Nicolai Højgaard lavede ikke en eneste bogey i løbet af dagen på Le Golf National. I stedet lavede han syv birdies og en eagle på hul 14.
Thorbjørn Olesen leverede seks birdies og så længe ud til at klare sig igennem runden uden bogeys. Men på hul 17 kom der en enkelt af slagsen.
Hvis duoen fortsætter de imponerende takter søndag, er medaljerne inden for rækkevidde.