Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Favoritterne falder som fluer ved Australian Open – Fritz og Zverev er også ude

Alexei Popyrin efter sejren over Taylor Fritz.
Alexei Popyrin efter sejren over Taylor Fritz.PAUL CROCK/AFP
Flere af de top-seedede spillere er allerede røget ud af Australian Open.

Den store Grand Slam-turnering Australian Open har allerede budt på flere store overraskelser. Torsdag var ingen undtagelse.

Ottendeseedet Taylor Fritz (25) blev det seneste topnavn, der røg ud af Australian Open i torsdags, da han blev slået ud i anden runde af det lokale wildcard-håb Alexei Popyrin (23), der var i tårer efter kampen.

Amerikaneren Fritz måtte se sig slået efter fem opslidende sæt.

Australiens Alexei Popyrin vandt med 6-7 (4-7), 7-6 (7-2), 6-4, 6-7 (6-8), 6-2.

23-årige Popyrin er placeret som nummer 113 på verdensranglisten, så det kom som noget af et chok, at han var i stand til at ekspedere Taylor Fritz ud af turneringen.

Taylor Fritz var dog ikke den eneste favorit, der blev slået ud torsdag.

Tyske Alexander Zverev tabte også ganske overraskende til nummer 107 på verdensranglisten, Michael Mmoh.

Zverev, der var seedet som nummer 12 i turneringen, vandt ellers planmæssigt første sæt efter en tiebreak, men så overtog amerikanske Mmoh kampen og vandt i fire sæt 6-7 (1-7), 6-4, 6-3, 6-2. 

Årets første Grand Slam har nu mistet flere topseedede spillere før tredje runde. Ud over Fritz og Zverev er også Rafael Nadal og Casper Ruud røget tidligt ud af den prestigefulde turnering.