Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København-anfører tager retur til den græske storklub Panathinaikoas

Ritzau
FC København-anfører tager retur til den græske storklub Panathinaikoas
FC København-anfører tager retur til den græske storklub PanathinaikoasMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tirsdag meddelte FC København, at den skadede anfører Carlos Zeca forlader klubben ved kontraktudløb denne sommer.

Onsdag blev det så klart, hvor den portugisisk fødte græker fortsætter karrieren. Det blev, som rygterne har svirret om, i græske Panathinaikos.

Den græske klub bekræfter tilgangen på sin hjemmeside.

Da den nu 34-årige Zeca kom til FCK i 2017, var det fra netop Panathinaikos, som han også repræsenterede fra 2011 og frem til afgangen mod København.

Han har allerede 248 kampe for den græske storklub på cv'et, mens det er blevet til 193 optrædener for FCK.

Zeca har været en helt central del af det FCK-hold, der både har vundet titler og præsteret fremragende i Europa. Selvom grækeren er skadet, så er han opsat på, at hjælpe så meget, han kan i den sidste tid.

"Alle eventyr stopper på et tidspunkt, men indtil sæsonen er slut vil jeg være her og gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe holdet til at nå deres mål, sådan som jeg har gjort gennem alle årene. Og så ser jeg frem til at sige ordentligt farvel til alle næste søndag." fortæller Carlos Zeca til FCK's hjemmeside.