Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København fik en hårdt tilkæmpet sejr i sæsonåbneren på udebane mod Lyngby

Simon Lindgren
Diogo Goncalves jubler efter sin straffesparksscoring.
Diogo Goncalves jubler efter sin straffesparksscoring.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De forsvarende danske mestre lagde resultatmæssigt godt fra land, men det var ikke uden bump på vejen i kampen på Lyngby Stadion.

Lyngby BK klarede overlevede akkurat i sidste spillerunde i seneste sæson. Lørdag eftermiddag tog de imod de regerende danske mestre fra FC København. De tog hold skulle kæmpe om at få en god start på den nye sæson.

Første halvleg startede meget rodet, hvor holdene angreb hinanden på skift.

Efter 16 minutter scorede Lyngby-angriber Alfred Finnbogason et forrygende mål, men til Lyngbys uheld var der offside i opspillet til målet. Derfor slap FC København med skrækken, men nu var gæsterne advaret.

Lyngby fortsatte med at være nærgående ved at være direkte, hvilket gjorde, at de kom frem til flere hjørnespark. FCK prøvede at holde mere i bolden og skabe nogle lidt længere angrebssekvenser. Lyngby var dog klar fra start, og de lod sig ikke skræmme af FCK.

Efter en rigtig god start fra hjemmeholdet blev FCK bedre og bedre. Efter 44 minutter sendte Diogo Goncalves et præcist hjørnespark ind i hovedet på Valdemar Lund, som headede bolden i nettet. 

Efter scoringen var Jordan Larsson tæt på at gøre det til 2-0, da han sendte spark på overliggeren fra tæt hold. Bolden forblev dog ude af netmaskerne, og gæsterne kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring.

Jubel efter Valdemar Lunds scoring.
Jubel efter Valdemar Lunds scoring.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby startede også bedst i anden halvleg og efter 51 minutter var hjemmeholdet tæt på at komme foran i to omgange, men skarpheden manglede i de to afslutningsøjeblikke.

Fire minutter efter Lyngbys fine muligheder tilkæmpede Kevin Diks sig et straffesaprk. Det scorede portugisiske Diogo Goncalves på, og FCK bragte sig derfor foran 2-0.

Generelt var hjemmeholdet godt med i kampen, men den allerstørste forskel på de to hold var, at FC København var mere kyniske og effektive i felterne. Efter 2-0-scoringen fik FCK dog kontrol over kampen.

Efter 70 minutter kom der spænding i kampen igen. Alfred Finnbogason fik et mål annulleret i første halvleg, men i midten af anden halvleg scorede den rutinerede islænding. Målet gav Lyngby fornyet tro på tingene, og de kom bedre med i kampen.

I det 82. minut havde Finnbogason en stor mulighed for at udligne, men hans afslutning gik over mål.

Lyngby fortsatte med at trykke på i håbet om en udligning. Det blev da også til nogle fine chancer, men FC København holdt stand og sikrede sig en 2-1-sejr i sæsonpremiæren.