Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København lejer venstreback i Feyenoord

Flashscore
FC København lejer venstreback i Feyenoord
FC København lejer venstreback i FeyenoordRICH STORRYGETTY IMAGES NORTH AMERICAGetty Images via AFP
Peruvianske Marcos Lopez skifter fra Feyenoord til FC København på en lejeaftale med købsoption.

Den peruvianske landsholdsspiller Marcos Lopez er ny mand i FC København.

Det skriver klubben torsdag på sin hjemmeside.

Læs en hollandsk vurdering af ham her

Den 24-årige venstreback er kommet til fra Feyenoord på en etårig lejeaftale med en indbygget købsoption.

"Marcos dækker primært positionen som venstre back, og da vi ønsker at sikre så høj konkurrence som muligt på alle vores positioner, har det været en vigtig aftale at få på plads.Det er samtidig en spiller, der er velintegreret i Europa efter at have tilbragt sæsoner i Europa og derfor kender til kulturen," siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

Marcos Lopez har fået 45 optrædener for Feyenoord i løbet af tre sæsoner. Inden da spillede ham i den amerikanske MLS for San Jose.

"Jeg var ikke i tvivl om min beslutning om at komme til FC København, efter de samtaler jeg har haft med træneren og sportsdirektøren i klubben.

De har været meget præcise i deres ønsker og krav, og hvor de ser mine styrker komme i spil på holdet," siger Marcos Lopez, der har repræsenteret Peru 38 gange siden debuten i 2018.

Marcos Lopez skal primært konkurrere med norske Birger Meling om spilletiden som venstreback. FCK har tidligere på sommeren solgt alternativet på pladsen Christian Sørensen til FC Midtjylland.

Peruvianeren er ikke i truppen til torsdagens kamp mod norske Kilmarnock.