Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Köln fælder Lindstrøm og Frankfurt med 3-0 i Bundesligaen - Hertha tog storsejr

Jobbe og co. havde ej en god dag i Bundesligaen.
Jobbe og co. havde ej en god dag i Bundesligaen.Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Offensivspilleren Jesper Lindstrøm var tilbage efter en enkelt kamps pause med en mindre skade for Eintracht Frankfurt.

Men det endte ikke godt for den danske landsholdsspiller og Frankfurt, der tabte 0-3 ude til FC Köln i søndagens sene kamp i Bundesligaen.

Lindstrøm leverede et par gode aktioner i første halvleg, men det udmøntede sig ikke i mål. Danskeren blev skiftet ud efter 66 minutter ved stillingen 0-1.

Forsvarsspilleren Timo Hubers scorede til 1-0 for FC Köln, mens midtbanespilleren Ellyes Skhiri lukkede og slukkede med kampens to sidste mål. Nederlaget bremsede en Frankfurt-stime på ni kampe i træk uden nederlag på tværs af alle turneringer.

Frankfurt er nummer seks i ligaen med 35 point efter 20 kampe og kan fortsat skimte den absolutte top i tysk fodbold. En dansker mere var på banen i den tyske Bundesliga tidligere søndag.

Og det gik noget bedre for målmanden Oliver Christensen, som sammen med Hertha Berlin vandt 4-1 hjemme over Borussia Mönchengladbach.

Selv om cifrene var overbevisende, indtog Oliver Christensen en nøglerolle kort før tid med en klasseredning ved stillingen 2-1. I stedet for en udligning løb Hertha Berlin kontra og scorede to mål i tillægstiden. Af Hertha Berlins fire mål i kampen var Marton Dardais scoring til 2-1 en sand perle af et langskud, som kandiderer til et af årets bedste mål i ligaen.

Dardai fyldte søndag 21 år og kunne dermed fejre dagen med et uforglemmeligt minde.

Med sejren rykker Hertha Berlin op på tredjesidstepladsen i ligaen med 17 point efter 20 kampe i den tætte bundstrid.