FC Midtjylland henter 18-årigt stortalent i Benfica
Navnet er Franculino, hans fulde navn er Franculino Gluda Dju, og han betegnes i pressemeddelelsen af vice-sportschef Ove Pedersen som:
"En ægte goal-getter, som både har et godt spark og er dygtig i luften. Han er fysisk stærk, og så
besidder han et fint teknisk niveau. Vi ser frem til, at han bliver en del af klubben til sommer," fortæller Ove Pedersen.
Han står noteret for 13 mål i 16 kampe for Benficas U/23-hold, så statistikkerne har den unge angriber, der stammer fra Guinea-Bissau, i hvert fald på sin side. FCM har allerede mødt ham i regi af UEFA Youth League, der er ungdommens pendant til Champions League, hvor Benfica slog Midtjylland ud med 3-2 i sidste sæson.
"Franculino er et stort talent, vi har haft i kikkerten i et stykke tid. Det er lidt af et scoop, at vi er lykkedes med at hente ham, fordi han har haft tilbud fra store europæiske klubber. Derfor er vi stolte over, at hans valg er faldet på FC Midtjylland," uddyber Ove Pedersen.
Franculino fortsætter i Benfica indtil sommer, hvorefter han altså til slutter sig til FC Midtjylland på en
aftale til sommeren 2028.