Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland sendte Århus hjem fra pokalen - Nagalo og Diomandé i top

Søren Jakobsen
FC Nordsjælland sendte Århus hjem fra pokalen - Nagalo og Diomandé i top
FC Nordsjælland sendte Århus hjem fra pokalen - Nagalo og Diomandé i topProfimedia
FC Nordsjælland lagde stærkt ud og slap sjældent foden fra speederen, da de torsdag aften slog AGF ud af pokalturneringen på århusiansk græs. To stolpeskud fra AGF i første halvleg var det nærmeste, AGF kom målet.

Der var en plads i kvartfinalen på spil, da AGF torsdag aften tog mod ligaduksene fra FC Nordsjælland i 1/8-finalen af den danske pokalturnering.

Uwe Rösler havde været lidt kreativ i startopstillingen, og derfor var Jelle Duin på banen fra start, mens anfører Patrick Mortensen så til fra bænken. 

Angrebet gjorde dog ikke den store forskel i begyndelsen af kampen, for den var på FCNs præmisser. Mohamed Diomandé gjorde fra første minut livet surt for AGFs ellers stærke forsvarskæde. De er dog sårbare for løb i dybden, og det søgte FCN at udnytte jævnligt i kraft af våbenet Mohamed Diomandé. 

Efter få minutter fik AGF dog to store chancer, da Yann Aurel Bisseck på to følgende hjørnespark var tæt på at bringe århusianerne foran. Den første chance blev forspildt pr. dårlig timing, mens den næste var ren utur, da bautastenen Bisseck kom højest over venner og fjender, men desværre for ham og AGF ramte han Nicolai Poulsen i ryggen og derefter prellede bolden af på stolpen. 

Efter 26 minutter var det så Eric Kahls tur til at ramme stolpen, da han efter et flot AGF-opspil tæskede bolden på stolpen. Mod spillets fordeling, men dog noget, der indikerede, at AGF havde noget at komme efter.

Kort efter ramte en smuk aflevering i dybden fra Adamo Nagalo, der spillede vanligt suverænt, Diomandé, der havde snydt offsiden flot, lige i panden. Han dirigerede den nemt forbi Jesper Hansen, der dog senere revancherede sig med en mirakuløs dobbeltredning, hvor han saksesparkede en returbold over egen overligger.

AGFerne var frustrerede, hvilket især gik ud over Mads Bistrup, der gentagne gange måtte bide i græsset. De hvidklædte gjorde det dog på skift, og undgik på den måde gule kort i de situationer.

Stiløvelser i stilstand

AGF kom kampberedte ud til anden halvleg, men indsatsen blev hurtigt annulleret af FCN, der var overlegne i de fleste af spillets facetter. FCN producerede fortsat farlige chancer, mens AGF ikke kom i nærheden af deres to stolpeskud fra første halvleg.

Anden halvleg var i det hele taget ikke noget at råbe hurra for efter en glimrende første halvleg, der tjente pokalen ære. Nordsjællænderne satte sig simpelthen på det hele, og selvom der var optræk til et par AGF-scoringer ved Sigurd Haugen, der sammen med Patrick Mortensen blev skiftet ind for en ineffektiv Duin, så var det ikke noget problem for FCN at køre kampen hjem. De skabte nærmest ingenting, da bolden blev sendt rundt i lavt tempo. Især da norske Haugen igen viste en afslutningsevne, der ikke gør en til topscorer, så var det svært at se en reducering lande.

Holdet fra Farum lukkede da også endegyldigt ballet, da Benjamin Nygren køligt satte endnu et kontrastød ind bag en magtesløs Jesper Hansen.

FC Nordsjælland er dermed i sikker stil videre til kvartfinalen, samtidig med at de har kurs mod et dansk mesterskab, udfra stillingen at bedømme. Endnu en flot præstation af Flemming Pedersens mandskab.