Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland vinker farvel til flere profiler efter sæsonen

FC Nordsjælland vinker farvel til flere profiler efter sæsonen
FC Nordsjælland vinker farvel til flere profiler efter sæsonenProfimedia
FC Nordsjælland tager søndag afsked med flere store profiler, når holdet søndag runder sæsonen af i Superligaen.

Det oplyser vicemestrene på klubbens hjemmeside få timer før hjemmekampen mod Viborg.

Midtbanespillerne Mads Bidstrup og Jacob Steen Christensen forlader holdet fra Farum. Det samme gør angriberne Emiliano Marcondes og Wahid Faghir.

Kvartetten har været en del af et FCN-mandskab, der langt hen i sæsonen kæmpede med om guldet. Før sidste spillerunde kan holdet dog ikke længere indhente FC København på førstepladsen.

Mens Bidstrup, Marcondes og Faghir var hentet ind på lejeaftaler, så har Jacob Steen Christensen kontraktudløb efter mange år i Farum-klubben.

FC Nordsjælland oplyser, at der ikke er nogen afklaring på fremtiden for Rocco Ascone og målmanden Carljohan Eriksson, der begge opholder sig i Farum på lejeaftaler, der udløber denne sommer.