Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK: "Børn skal ikke tage "Må jeg få din trøje-skilte" med i Parken

Ritzau
FCK: "Børn skal ikke tage "Må jeg få din trøje-skilte" med i Parken
FCK: "Børn skal ikke tage "Må jeg få din trøje-skilte" med i ParkenProfimedia
Superligaklubben FC København frabeder sig, at børn eller andre fodboldfans tager tiggerskilte med ind til klubbens kampe i Parken.

Klubben har oplevet en markant stigning af antallet "Må jeg få din trøje-skilte", og det medfører, at mange skiltemagere ender med en skuffelse i stedet for en fodboldtrøje.

"Beslutningen udspringer af, at det ikke er muligt for spillerne eller klubben at imødekomme de mange ønsker, og vi derfor skuffer rigtigt mange børn, der kommer med en forhåbning om at få en trøje."

"Antallet af skilte er steget markant gennem de seneste sæsoner, og vi har desværre rigtigt mange børn, der får en dårlig oplevelse ud af at medbringe et skilt."

"Samtidig bliver spillerne sat i en vanskelig situation, fordi de ikke kan opfylde ønsket og bliver opfattet negativt, fordi de må sige nej til de mange forespørgsler", skriver FCK på sin hjemmeside.

Klubben frabeder sig også at have skiltene i sine fanafsnit i udekampe.

Spillerne kan stadig selv vælge, om de efter en kamp vil give deres trøje til en fan på tribunen, skriver FCK.

Klubben påpeger, at eksempelvis Ajax og Slavia Prag tidligere er kommet med samme melding.