Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København har kurs mod et flot overskud i omegnen af en kvart milliard kroner

Ritzau
FC København har kurs mod et flot overskud i omegnen af en kvart milliard kroner
FC København har kurs mod et flot overskud i omegnen af en kvart milliard kronerProfimedia
Selvom efteråret langt fra har været problemfrit for FC København, så har året været et økonomisk indbringende et af slagsen.

Selskabet bag FC København, Parken, har fortsat kurs mod et overskud på den pæne side af en kvart milliard kroner. Det fremgår af det kvartalsregnskab, som Parken har offentliggjort mandag.

Alene i tredje kvartal af 2022 havde Parken et overskud før skat på 108,3 millioner kroner ud af en omsætning på 443 millioner kroner.

Det fremgår, at der har været et overskud på 17,5 millioner kroner på transfers, hvilket vil sige køb og salg af spillere. FCK har blandt andre solgt Pep Biel, mens Andreas Cornelius kom den anden vej.

For årets første ni måneder lyder det samlede overskud på 142,6 millioner kroner ud af en omsætning på 870,8 millioner kroner.

Selskabet bag FCK fastholder den tidligere udmeldte forventning om et overskud før skat for 2022 på 255 til 280 millioner kroner.

Omsætningen forventes at ramme 1250 til 1300 millioner kroner for hele regnskabsåret.