Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCM-direktør: Det vigtigste er Olsson får et godt liv

Ritzau
Tilskuerne i Herning hylder Olsson
Tilskuerne i Herning hylder OlssonProfimedia
Kristoffer Olsson er i bedring, men fremtiden som fodboldspiller er stadig uvis, beretter FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, i et interview med Jyllands-Posten.

"Han elsker spillet så meget, og det vil være den største dag, hvis han igen kan løbe ind på MCH Arena. Men det vigtigste er, at han får et godt liv. Han er i gang med en hård kamp, som alle håber lykkes", siger Steinlein.

Det er knap tre måneder siden, Kristoffer Olsson i sit hjem mistede bevidstheden efter en akut opstået sygdom i hjernen.

For en måned siden meddelte FC Midtjylland, at svenskeren har genvundet sine motoriske funktioner og verbale evner, og at han træner sin gang og spiser selv.

For nylig reagerede han også på en video, som FCM-truppen havde sendt til ham, og fortalte, at han følger holdet og er glad for præstationerne.

"Han er en af vores stærkeste spillere. Han er hjertet på holdet. Vi har savnet ham. Jeg bilder mig ind, at det har givet vores hold noget ekstra, at han ikke var med", siger FCM-keeper Jonas Lössl.

Olsson har spillet i FCM siden sommeren 2022. Han var også en del af klubben tidligere i karrieren og står i alt noteret for 124 kampe i FCM-trøjen.

Han har spillet 47 A-landskampe for Sverige.

FCM spiller torsdag topkamp mod FC København i Parken.