Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCM henter ung midtbanemand med fortid i samarbejdsklub

Ritzau
FCM henter ung midtbanemand med fortid i samarbejdsklub
FCM henter ung midtbanemand med fortid i samarbejdsklubAugustine Akena/FCM
De danske mestre fra FC Midtjylland har hentet ung forstærkning til den centrale midtbane.

FCM har skrevet kontrakt med den 19-årige colombianer Pedro Bravo, som i seneste sæson var på lejeophold hos FCM's samarbejdsklub CD Mafra fra Portugal. Det oplyser den danske mesterklub på sin hjemmeside.

Han har fået en femårig kontrakt i det midtjyske.

Bravo var udlejet til Mafra fra colombianske America de Cali i sidste sæson.

"Han har en rigtig god bevidsthed i sit defensive spil, han positionerer sig klogt på banen og har en stærk disciplin; noget, som gør holdet bedre", siger FCM-fodbolddirektør Peter Sand til fcm.dk.

"Han besidder en markant fysik og har en timing i sit spil, der giver os en tro på, at han kan udvikle sig til at blive en profil".

Den defensive midtbanemand havde ikke svært ved at takke ja, da tilbuddet forelå.

"Det var nemt at vælge Midtjylland til, fordi projektet er ambitiøst, og samtidig har vi aftalt en god udviklingsplan. Jeg har en rigtig god fornemmelse, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at fortsætte min udvikling både som spiller og som menneske her", siger Pedro Bravo til FCM's hjemmeside.