Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCM mangler Lössl og FCK sparer duo i stort pokalbrag

Ritzau/Flashscore
Jacob Neestrup sparer spillere i pokalkamp
Jacob Neestrup sparer spillere i pokalkampClaus Bech/Ritzau Scanpix
Den 30-årige østriger Martin Fraisl kan se frem til at stå mellem stængerne tirsdag aften, når FC Midtjylland gæster FC København i pokalturneringen.

Jonas Lössl er således ude med en skade i et par uger endnu, skriver FCM på sin hjemmeside tirsdag, hvor man desuden melder Juninho, Emiliano Martínez, Joel Andersson og Marrony uaktuelle.

For værterne mangler blandt andre William Clem, Birger Meling og Mohamed Elyounoussi på grund af skader, mens Elias Achouri og David Khocholava får et hvil.

"Pokalkampen er vigtig for os, men vi er også nødt til at se lidt længere frem på det program, der venter os".

"Derfor passer vi på Achouri og Khocholava, som vi prioriterede at give godt med spilletid mod Hvidovre", siger FCK-træner Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside med henvisning til lørdagens 4-0-sejr.

FCM vandt for en måned siden 2-0 i Parken i Superligaen og har ikke tabt i to måneder.

"De har fundet sig selv og de klassiske FC Midtjylland-dyder med intensitet og direkte spil. De har stabiliseret sig og har været gode på det seneste. Vi har revanche til gode mod dem, og alle er meget sultne efter at få den", siger Neestrup.

Udeholdets forsvarsspiller Sverrir Ingi Ingason sender respekten retur.

"FCK topper Superligaen og spiller Champions League, de er det bedste hold i Danmark i øjeblikket, men vi har gode muligheder for at udfordre dem".

"Vi viste sidst, at vi kan slå dem på deres hjemmebane", siger islændingen til FCM's hjemmeside.

Der er kickoff i Parken tirsdag klokken 20.15. og kampen kan følges live i Flashscores Match Centre