Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FIFAs generalsekretær vil bruge sort magi for at få Bayern-stjerne klar til VM

Ritzau
FIFAs generalsekretær vil bruge sort magi for at få Bayern-stjerne klar til VM
FIFAs generalsekretær vil bruge sort magi for at få Bayern-stjerne klar til VMProfimedia
I et interview med det franske medie Europe1 fortæller den senegalesiske generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Fatma Samoura, at man vil bede heksedoktorer om hjælp for at får Sadio Mané klar til VM-slutrunden.

Senegals største fodboldstjerne, Sadio Mané, er tvivlsom til VM, efter at han tirsdag udgik af Bayern Münchens bundesligakamp mod Werder Bremen med en ankelskade. I Senegal vil man gå meget langt for at få offensivspilleren klar til slutrunden i Qatar.

"Vi kommer til at bruge vores heksedoktorer, siger Fatma Samoura. "Hun tør dog ikke sige, om det hjælper. Jeg ved det ikke, men under alle omstændigheder vil vi denne gang bønfalde dem (heksedoktorerne, red.). Vi håber på mirakler, han (Sadio Mané) er nødt til at være der", lyder det fra Samoura.

Mané, der i den forgangne sommer skiftede fra Liverpool til Bayern München, blev i oktober nummer to i afstemningen om Ballon d'Or. Han har haft enorm betydning for Senegals landshold de seneste ti år. Siden 2012 har han i 93 landskampe scoret 34 mål.

Tidligere på året scorede han det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen, da Senegal vandt finalen i Africa Cup of Nations mod Egypten. Senegal er i gruppe A ved VM, hvor de skal møde Holland, Qatar og Ecuador.

Senegals VM-trup er endnu ikke blevet udtaget.