Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Finaleserien forlænget: Esbjerg slukker guldfesten i Sønderjyske med en fuld fortjent sejr

Flashscore
Finaleserien forlænget: Esbjerg slukker guldfesten i Sønderjyske med en fuld fortjent sejr
Finaleserien forlænget: Esbjerg slukker guldfesten i Sønderjyske med en fuld fortjent sejrDanmarks Ishockey Union
Med kniven for struben lykkedes det for Esbjerg at forlænge finaleserien med minimum en kamp mere, da de vandt med 4-2 i rivalopgøret mod Sønderjyske.

Hjemmeholdet fra Sønderjyske kunne blive danske mestre med en sejr, men Esbjerg var i den grad mødt op til lokalopgør i Vojens.

Vestjyderne fik en drømmestart da Phillip Schultz scorede til 1-0 efter fire minutter. Det var danskerens anden scoring i finaleserien.

Det har været Sønderjyske der serien igennem har haft flest skud på mål, men i en tæt første periode var det Esbejrg der førte an i løjerne, og de kunne fortjent gå til pause foran med 1-0.

Der var tænding på i den midterste periode, hvor udvisningerne satte sit præg på en hprdt spillet anden periode. Værst gik det ud over værternes William Pelletier, der blev sendt i bad for at svine dommeren til, i en situation hvor det lignede at straffeslag til Esbjerg.

På mindre end et minut blev det 3-0 til Esbjerg. Først scorede Josh Winquist et mål lige efter ishockeyens ABC, og 48 sekunder senere øgede Esbjergs kaptajn Philip Larsen til 3-0 i powerplay. Det var første gang i finaleserien, at det ene hold var foran med tre scoringer.

Det blev endnu værre for de lyseblå fra Vojens efter seks minutter i tredje periode. Oliver Kjær fik sin afslutning reddet af Sønderjyskes keeper Mattias Pettersson, og så kunne Phillip Schultz score for anden gang i kampe på returen.

Jacob Schmidt-Svejstrup reducerede blot 35 sekunder senere, og så var der ellers dømt belejring i Esbjergs defensive zone.

Det gav pote seks minutter senere da den tidligere Esbjerg-spiller David Madsen sendte et håndledsriv op i det fjerneste hjørne bag en sagesløs Mathias Seldrup.

Sønderjyske var længe om at trække målmanden ud, men satsede hele butikken i de sidste 90 sekunder af kampen.

De kome dog aldrig tæt på yderligere scoringer, og dermed mødes de to klubber igen tirsdag aften i Esbjerg.