43-årig Hertha Berlin-præsident er død
Hertha Berlin har mistet sin præsident.
43-årige Kay Bernstein er således pludselig gået bort. Det skriver klubben tirsdag på sin hjemmeside.
"Hele klubben, dens afdelinger og medarbejdere er lamslåede og dybt fortvivlede. Hertha-familien sørger med Kays efterladte, og vores tanker er hos hans familie, venner og nærmeste i denne svære tid", skriver klubben fra 2. Bundesligaen.
Hertha skriver ikke noget om omstændighederne omkring dødsfaldet.
Bernstein har en fortid i klubbens fanmiljø, og ifølge den tyske nyhedsbureau var det overraskende, da han i sommeren 2022 blev valgt som klubbens nye præsident.
Aktuelt ligger Hertha Berlin nummer syv i den næstbedste række, efter at klubben sidste sommer rykkede ud af Bundesligaen.
Omtaler