Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bundesliga-hold gør det umulige i kæmpe tysk Playoff-drama

Svend Bertil Frandsen
Bochum er klar til en ny sæson i den tyske Bundesliga
Bochum er klar til en ny sæson i den tyske BundesligaProfimedia
VfL Bochum sikrede sig til aften endnu en sæson i den tyske Bundesliga efter at de på udebane besejrede Fortuna Düsseldorf 9-8 efter en højdramatisk straffesparksafgørelse i returopgøret i deres indbyrdes Playoff-opgør om en billet til den tyske Bundesliga.

Der var ellers meget, der tydede på at Heiko Butschers mandskab ville rykke ned i 2. Bundesliga efter den første playoff-kamp mellem de to mandskaber, hvor Fortuna Düsseldorf vandt 3-0 i den første kamp på Bochums bane. 

Men Bochum fik blod på tanden om et muligt comeback efter 18 minutter, hvor den garvede angriber Philip Hofmann headede bolden i netmaskerne efter et flot frisparksindlæg. 

Samme Hofmann viste igen sin målnæse, da han pandede gæsterne på 2-0 efter 66 minutter. Og blot fire minutter senere fuldbragte Bochum deres imponerende comeback, da Kevin Stöger køligt eksekverede et straffespark efter at bolden havde ramt en Düsseldorf-spiller på armen.

Mere blev der ikke scoret i resten af den ordinære - og også den forlængede spilletid, og dermed måtte de to hold ud i straffesparkskonkurrence for at få afgjort dysten.

Her endte gæsterne med at tage den endelige sejr efter syv saprk, da hjemmeholdets Takashi Uchino sparkede bolden højt over kassen til udeholdets enorme jubel.