Flot comeback skaffer HSV uafgjort i Hamburg-derby trods bizart selvmål - se målet her
Hjemmeholdet trykkede på fra start, da Jackson Irvine kom først på et skruet hjørnespark og sparkede bolden forbi venner og fjender ind i netmaskerne efter et kvarters spil.
Gæsterne havde i det hele taget utroligt svært ved at få spillet til at fungere på den glatte bane, hvor hjemmeholdets presspil ofte tvang HSV til forcerede afleveringer.
Problemerne blev endnu værre for Tim Walthers tropper efter 27 minutter, da målmand Heuer Fernandes i et forsøg på at cleare en dårlig tilbagelægning hamrede bolden op i sit eget nettag.
Gæsternes suveræne topscorer Robert Glatzel fik reduceret efter 58 minutter helt imod spil og chancer, og Immanuel Pherai færdiggjorde et flot comeback blot to minutter senere til stor skuffelse for hjemmeholdets engagerede fans.