Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

HSV åbner sæsonen i 2. Bundesligaen mod tidligere tysk gigant

Flashscore
Traditionsrigt opgør åbner sæsonen i den næstbedste tyske fodboldrække.
Traditionsrigt opgør åbner sæsonen i den næstbedste tyske fodboldrække.Profimedia
Den tyske næstbedste række starter med et klassisk opgør, når 1. FC Köln tager imod Hamburger SV.

FC Köln måtte lide den tort fra Bundesliga, mens Hamburger SV igen mislykkedes i deres forsøg på at vende tilbage til den øverste tyske række.

Dermed bliver det en form for homecoming for Hamburgs cheftræner Steffen Baumgart, der sidste sæson blev fyret af FC Köln efter en stribe dårlige resultater.

Netop Baumgart lægger ikke skjul på hvad målsætningen er i Tysklands næststørste by.

"Alle ved, hvad det handler om, og hvad vores mål er. Vi vil have en succesfuld sæson. Og hos HSV er dette forbundet med oprykning. Vi behøver ikke at snakke udenom det. Vi ved, at konkurrencen er stor, og at ligaen er i bedring. Samtidig ved vi også, hvad vi kan", lyder det fra trænere på klubbens hjemmeside.

De to hold mødtes sidst i 2. Bundesliga i sæsonen 2018/19, i en kamp der sluttede 1-1. Köln rykkede op til Bundesliga kort efter, mens HSV siden har kæmpet forgæves for at vende tilbage til den øverste række.

”Jeg glæder mig rigtig meget. En hjemmekamp med mulighed for at opleve RheinEnergieSTADION for første gang som træner er virkelig fedt. Og det vil være en stor test for os, at spille mod så stor en modstander i starten”, siger Köln-træner Gerhard Struber til klubbens hjemmeside.

Trods deres nuværende status på næstbedste niveau, er det to af de helt store klubber i tysk fodbold. Otte tyske mesterskaber deler de to hold i mellem sig, og opbakningen til deres hjemmekampe, hvor der ofte spilles for fulde huse, viser med al ønskelig tydelighed, at det er to af de traditionsrige hold der åbner 2. Bundesligaen.