Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

HSV fik spoleret direkte oprykning da Heidenheim vendte 1-2 til 3-2 i tillægstiden

Ritzau
Så tæt på for de mange fans af Hamburger SV
Så tæt på for de mange fans af Hamburger SVProfimedia
Hamburger SV havde det ene ben i Bundesligaen. Men to mål i tillægstiden i en af de andre kampe spolerede oprykningsfesten for traditionsklubben.

Heidenheim tog den direkte oprykningsplads for næsen af HSV efter to mål i tillægstiden og en sejr på 3-2 ude over Regensburg i sidste spillerunde.

HSV, der vandt 1-0 ude over Sandhausen, lå ellers længe til at rykke direkte op i Bundesligaen. Faktisk invaderede HSV-tilskuerne banen i den tro, at oprykningen var hjemme.

Men med Heidenheims sejr i tillægsminutterne raslede HSV ned på tredjepladsen, som giver to playoffkampe om oprykning.

Her skal HSV over to kampe møde Stuttgart, der endte på tredjesidstepladsen i Bundesligaen.

Med 1-0-sejren endte HSV sæsonen på tredjepladsen i den næstbedste tyske fodboldrække.

Det afgørende HSV-mål faldt allerede efter tre minutters spil, da angriberen Jean-Luc Dompe fandt vej til nettet.

I Heidenheims kamp udlignede udeholdets Jan-Niklas Beste til 2-2 på et straffespark tre minutter inde i tillægstiden.

Ni minutter inde i tillægstiden scorede angriberen Tim Kleindienst til 3-2 og sikrede dermed førstepladsen i 2. Bundesligaen.

Ud over Heidenheim var Darmstadt allerede sikker på at rykke op. Darmstadt, som tabte 0-4 ude til Greuther Fürth, endte som toer i tabellen.