Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Relegations-spiel optakt: Stuttgart og HSV i neglebider over to kampe

Henrik Bauch
Hamburg troede længe, at den direkte oprykning var i hus
Hamburg troede længe, at den direkte oprykning var i husProfimedia
Efter spændende afslutninger i både Bundesligaen og 2. Bundesligaen, er der stadig lige et lille hængeparti. Den sidste deltager i Bundesligaen skal findes. Det afgør Stuttgart og Hamburger SV over to kampe. Første kamp er torsdag aften i Stuttgart.

Form og indbyrdes opgør

Stuttgart endte qua en mindre redningsaktion som nr. 16 i en tæt afgørelse i Bundesligaen. Fem point i de sidste tre kampe var status for Stuttgart, der nok vil ærgre sig over, at det ikke lykkedes at vinde sidste kamp i sæsonen. Hjemme mod Hoffenheim måtte Stuttgart nøjes med et point. Med et enkelt point op til redningen, havde en sejr været nok.

Formbarometeret på hjemmebanen lyder på et nederlag i de sidste fem kampe.

De to holds nuværende form
De to holds nuværende formFlashscore

Hamburg måtte hele følelsesregistret igennem på sidste spilledag. Bedst som de troede de var rykket direkte op, fik Heidenheim i det tiende overtidsminut scoret det mål, der betyder at HSV igen står i Relegation-spiel. Her stod nordtyskerne også sidste sæson, hvor Hertha Berlin sikrede sig endnu en sæson i Bundesligaen.

Hamburger SV har vundet de seneste to udekampe, som dog har været mod to nedrykkere. I sæsonen har HSV vundet ni ud af sytten kampe på fremmed græs.

Seneste fem møder
Seneste fem møderFlashscore

Seneste møder mellem de to klubber ligger tilbage i sæsonen 19/20, hvor Stuttgart var nede og vende i 2. Bundesliga. Her vandt begge hold deres hjemmekamp, men HSV vandt målregnskabet med 8-5.

Hold øje med disse.

Stuttgart har netop forlænget aftalen med klubbens topscorer, Serhou Guirassy. Den 27-årige spiller fra Guinea, har lavet fire mål i de sidste seks kampe og bliver svær at styre for Bastian Schonlau og resten af Hamburgs defensiv. Totalt er det blevet til 13 sæsonmål for landsholdsspilleren.

Hos gæsterne vil der være stor fokus på Sonny Kittel. Han spillede fremragende i seneste kamp mod Sandhausen og har, trods sit udgangspunkt på midtbanen, også lavet fire mål i seks kampe. Han er Hamburgs kreatør og støber ofte kuglerne til den ubetingede topscorer Robert Glatzel.

Det siger trænerne

Sebastian Hoeness til Kicker
Sebastian Hoeness til KickerProfimedia
Tim Walter til Hamburger Morgenpost
Tim Walter til Hamburger MorgenpostProfimedia

Skader og karantæner

Stuttgart har ikke de store skadesproblemer, udover Thomas Kastanaras som ikke har figureret ret meget på holdkortet i denne sæson. Førstekeeperen Fabian Bredlow meldes tvivlsom, men han spillede samtlige 90 minutter mod Hoffenheim.

Hamburg mangler slovakken, Laszlo Benes, der blev tidligt skadet i den sidste kamp i 2. Bundesliga. Ellers er deres fravær ikke af nævneværdig betydning. Hamburg har dog tre stamspillere i karantænefare ved et gult kort.