Yussuf Poulsen tager to år mere i RB Leipzig: Forlænger til 2026
I forvejen er 29-årige Yussuf Poulsen den spiller med flest kampe for Leipzig i historien, og den rekord får han rig lejlighed til at udbygge i de kommende sæsoner.
4. juli 2013 skiftede Yussuf Poulsen til Leipzig fra Lyngby som 19-årig. Det er nu 3764 dage siden, oplyser Leipzig.
"Jeg har sagt det før og kan kun gentage det. Jeg elsker at være i Leipzig. Jeg er endelig fit igen i denne sæson og kan derfor hjælpe holdet på banen. Jeg nyder at spille på dette hold og ser frem til hver eneste træning og kamp," siger Yussuf Poulsen til klubbens hjemmeside.
Hans træner, Rouven Schröder giver Poulsen pæne ord med på vejen.
"Han har været konstant fit i denne sæson efter en svær periode for ham. En Yussuf Poulsen i form er utrolig vigtig for vores spil. Han har kvaliteter, som ikke mange har i vores trup, og han er også en vigtig fyr i omklædningsrummet. Yussuf Poulsen er glad i RB Leipzig, og vi er glade for, at han bliver her nu indtil 2026."
Poulsens karriere i Leipzig indtil nu
Kampe: 370
Mål: 85
Assists: 65
RBL's rekordindehaver af spillede kampe
150 målgivende afleveringer for RB Leipzig (næstflest efter Timo Werner)
Flest optrædener (32) og flest mål (12) for RB Leipzig i DFB-Pokalen
Har scoret mindst ét mål i alle, følgende turneringer (Bundesliga, 2. Bundesliga, 3. Liga, DFB-Pokal, UEFA Champions League, UEFA Europa League)