Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyseng inden pokalopgør mod FCKs forsvarende mestre: "Fedt at byde de bedste op til dans"

Søren Jakobsen
Opdateret
Alex Hersbøll fra Lyseng skal med sit hold op mod overmagten.
Alex Hersbøll fra Lyseng skal med sit hold op mod overmagten.lyseng.dk
Lyseng, der har Jyllands største fodbolopland med hele 2000 medlemmer fordelt på alle rækker, skal på en klassisk David/Goliat-opgave. For de kan ikke få nogen sværere opgave end at skulle forsøge at slå de danske mestre og forsvarende pokalvindere fra FC København ud af pokalen. Men troen på egne evner er stor, og for det nuværende tophold i 3. division bliver det en opgave, som man tror, at man kan løse.

Det er dog naturligvis ikke nogen lille opgave, og der er langt fra et tophold i Superligaen til et tophold i 3. division, hvor "betalt fodbold" med klubbens egne ord handler om, at man kun kan komme til at spille kampe for holdet, hvis man har husket at betale sit kontigent. 

"Jeg drømmer om, at vi i perioder gør det svært for dem. At vi har sekvenser, hvor vi afholder dem fra at spille sig frem til chancer eller tvinger dem til at forsvare ihærdigt. Jeg vil selvfølgelig være ekstra tilfreds, hvis vi kommer ud i forlænget spilletid eller ligefrem vinder kampen. Det er jo det, man går og

drømmer om,” siger Anders Juul, der både er sportschef og talentchef i Lyseng, op til kampen.

Han var pudsigt nok sportslig koordinator for Viby IF, da de ligeledes mødte FC København på det, der på kampdagen præcis er fem år siden.

Grundet de små forhold på Lysengs eget stadion, så er kampen blevet rykket til storebror AGFs hjemmebane, Ceres Park. Her forventer man op til 3000 tilskuere, hvoraf de 500 er fra de københavnske gæster, og de 800 er medlemmer af Lyseng IF samt deres forældre.

Hos FC København er Jacob Neestrup ikke som sådan bekymret forud for kampen, og han har bebudet, at der vil blive rokeret lidt på holdet til kampen mod miniputterne. 

"Vi har forberedt os på det hold, vi skal møde. Der er altid overraskelser i kampe som denne, men vi ved godt, hvilken formation, Lyseng plejer at spille. Vi ved

godt, at de er farlige på dødbolde, og jeg husker også udmærket Lysengs høje angriber Anders Fæster fra hans tid i AGF, da jeg var træner for FCK’s U17-

hold. Vi er forberedte på, hvad Lyseng vil forsøge at true os på," udtaler FCK-træneren op til opgøret, der spilles klokken 19.45 i Århus.

Neestrup understreger, at spillerne til opgøret bliver udtaget fra Superliga-truppen, så der vil ikke være ungdomsspillere at finde i startopstillingen til kampen.

Han fortæller også, at de har varmet mentalt op til kampen ved at huske på pokaltriumfen fra sidste år.

"Jeg har lige siddet med spillerne og set billeder med det afgørende mål og genoplevet, hvor fedt det var, da vi vandt pokalfinalen over AaB i maj måned. Det bruger vi som motivation inden vi skal spille den første af forhåbentlig mange kampe i pokalen," siger Neestrup.

Anders Juul ser frem til det, der for Lyseng gerne skal blive en fodboldfest.

"Vi glæder os til at se spillerne møde samhørigheden og opleve hypen omkring en stor kamp. Det giver en stor tilfredsstillelse at få lov at byde nogle af de allerbedste op til dans,” siger den sportslige koordinator inden den på papiret noget ulige kamp. Men som bekendt kan der ske meget i fodbold, og især i pokalfodbold.