Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

3. divisionshold kommer på tavlen efter 23 nederlag i træk

3. divisionshold kommer på tavlen efter 23 nederlag i træk
3. divisionshold kommer på tavlen efter 23 nederlag i trækProfimedia
I sæsonens ligakamp nummer 24 er Dalum fra 3. division kommet af med det kedelige nul i ligatabellens kolonne med point.

Lørdag eftermiddag tog holdet fra det sydlige Odense sæsonens første sejr, da det lykkedes at vinde med 3-0 hjemme over AB Tårnby, rækkens næstdårligste hold.

Forud for kampen stod Dalum noteret for 23 nederlag og en målscore på 6-83.

Det var værre end Jammerbugt fra 2. division, der på grund af en konkurs måtte trække sig fra rækken efter sæsonens tre første kampe og siden har tabt 0-3. Pointløse Jammerbugts målscore hedder 1-70.

I sidste sæson var Dalum ellers en del af top-6-slutspillet i 3. division, men siden har klubben været et stort kaos.

Spillere og trænere har forladt klubben i hobetal, og der er skiftet ud i den sportslige ledelse.

Trods lørdagens sejr har Dalum 24 point op til redning med otte kampe tilbage af sæsonen.