Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AC vandt livet tilbage og blev svensk mester: Stort for min personlige historie

Flashscore
Anders Christiansen fejrer svensk guld
Anders Christiansen fejrer svensk guldCHRISTIAN ÖRNBERG / Bildbyran Photo Agency / Profimedia
Anders Christiansen var en glad mand efter have vundet ‘the double’ med Malmö FF, men også i sine følelsers vold efter en hård tid.

"Min kæreste mindede mig i dag om, hvor jeg var for lidt over et år siden," udtrykte Christiansen i følge det svenske medie Fotbollskanalen.

Med en sejr på 2-1 hjemme over rivalerne fra IFK Göteborg, vandt Malmö FF mesterskabet for andet år i ræk

"Vi har for pokker vundet The Double. Det er længe siden, et hold har gjort det, og det er også længe siden, Malmö har klaret det," sagde Anders Christiansen, der er en af klubbens profiler og nuværende anfører. 

"Det er fantastisk at tage the double, og det skriver jeg stolt på mit CV. Jeg har forsøgt i mange år, så ‘the double’ er kæmpestort for mig."

Det hele har dog ikke været en dans på roser for den tidligere FC Nordjælland-spiller. I maj måned i 2023 måtte han igennem en stor operation, hvor han fik indopereret en hjertestarter, efter at være faldet om til træning. 

343 dage senere, i april 2024, gjorde han comeback og står nu med et mesterskab og en pokaltitel.

AC satte sig hurtigt for at komme endnu stærkere tilbage efter operationen.

"Det har været vigtigt for mig at kunne hæve niveauet og spille på de største scener, herunder i Europa. At kunne gøre det betyder ekstra for min egen historie."

Den danske midtbanedynamo har været i Malmö i to omgange siden 2016, kun afbrudt af et halvt år i belgiske Gent. 

"Jeg elsker at være her, hver gang jeg møder ind til træning. Hele processen, fra de kolde vintertræninger til denne dag, er det hele værd. Når vi vinder guld, føles det bare ekstra meningsfuldt."

Danskerens kontrakt med den skånske klub udløber ved årskiftet.