Vejle-midtbane glipper finale: Værter vinder semifinale efter femmålsdrama
Det står klart, efter at Qatar trods status som undertippet vandt 3-2 over Iran i semifinalen onsdag aften.
Qatar fik ellers en skrækstart på semifinalen, da Roma-spilleren Sardar Azmoun scorede på et stående saksespark i det fjerde minut.
Værtsnationen udlignede under et kvarter senere på et afrettet spark, og kort før pausen tog Qatar føringen på pragtmål af Akram Afif.
I begyndelsen af anden halvleg udlignede iranerne på straffespark, men i det 82. minut afgjorde Qatar kampen med målet til 3-2. Dermed kan qatarerne forsvare sin titel fra 2019.
Vejles midtbanedirigent Saeid Ezatolahi spillede hele kampen på Irans centrale midtbane. Han vender nu retur til Danmark, hvor han tilslutte sig Vejles forberedelser frem mod forårspremieren i Superligaen.
Tirsdag sikrede Jordan uventet landets første finaleplads med en sejr over Sydkorea, der ellers havde flere profiler i europæisk fodbold med på holdet.
Finalen spilles lørdag på Lusail Stadium, der også husede VM-finalen i 2022.