Alvorlig mavepuster til Bo Henriksen's Mainz: FC Köln udligner dybt inde i tillægstid
Leandro Barreiro satte ellers Mainz på sejrskurs efter 29 minutter, da han var hurtig til at udnytte en retur fra Marvin Schwäbe og sparkede kuglen i kassen til enorm jubel på MEWA Arena.
To minutter efter pausen fik gæsterne en gylden chance for at udligne, da Anthony Caci blev straffet for et benspænd i feltet, men Luca Waldschmidt misbrugte det store tilbud ved at sparke bolden forbi mål.
Begge hold havde derefter chancer til at komme på scoringstavlen, men det så ud som om hjemmeholdet var på vej mod en livsvigtig sejr, da keeper Robin Zentner tabte hovedet i en duel og begik endnu et straffespark til gæsterne.
Og Florian Kainz eksekverede sikkert sparket fra 11-meter pletten for FC Köln.
Det skabte store frustrationer for hjemmeholdet, der fik Phillipp Mwene udvist for en brutal tackling i den hektiske slutfase.