Både Bayern München og RB Leipzig er presset til sejr i lørdagens topbrag i Bundesligaen
Bayern München topper Bundesligaen, men de er tvunget til at vinde lørdag, hvis de vil være sikre på, at de også ligger nummer et efter 33. spillerunde, da Borussia Dortmund kun er et enkelt point efter.
RB Leipzig kan med en sejr sikre sig en plads i top-4 og dermed og billetten til næste sæsons Champions League. Leipzig-holdet vil derfor uden tvivl gå efter sejren på Allianz Arena.
Indbyrdes opgør
Bayern München har ganske enkelt været fænomenale i voldsomt lang tid i Bundesligaen, og selvom RB Leipzig har været med i toppen, siden de rykkede op i den bedste tyske række i 2016, så har de haft svært ved at få skovlen under de sydtyske giganter.
Faktisk har RB Leipzig blot vundet en enkelt gang i Bundesligaen over Bayern München, og det er helt tilbage i 2018, at det skete. Ellers er det blevet til syv nederlag og fem uafgjorte.
De to holds første møde i sæsonen sluttede 1-1 tilbage i januar. Leipzig er dog godt kørende, og kan måske drille Bayern.
Form
Det virker til, at Thomas Tuchel har fået sat sit præg på Bayern-holdet, der er blevet kamp for kamp. Holdet fra München har da også vundet de tre seneste kampe, efter de overraskende tabte 3-1 til Bo Svenssons Mainz.
RB Leipzig er dog enormt solide for tiden, og de er faktisk det bedste hold i Bundesligaen, hvis man kigger på de seneste fem kampe. Her har de nemlig hentet 12 point, mens Bayern har hentet ti.
Disse spillere skal du holde øje med
I sidste weekend var Bayern flyvende, da de udraderede Schalke 04 med hele 6-0. Her var kantspilleren Serge Gnabry godt spillede, og han bidrog sågar med to scoringer. Gnabry er da også topscorer for Bayern med 13 mål. Han kan derfor blive et vigtigt våben i kampen mod RB Leipzig.
Franske Christopher Nkunku er vendt tilbage fra skade, og det er de ualmindeligt glade for i Leipzig. Den 25-årige angriber har allerede været involveret i fire mål med to scoringer og to oplæg i de seneste fire kampe. Han kan vise sig at være Leipzigs nøgle til at låse Bayern-forsvaret op.
Skader og karantæner
Der er umiddelbart ingen skader og karantæner for de to hold.